KjøbenhavnsBrandforsikring

REFORMERNE. OPHÆVELSEN AF MONOPOL OG FORSIKRINGSTVANG 3 7 9

D enne B estemm else var af den mest indgribende Betydn ing for Kjø

benhavns Brandforsikring og b etød , at dens Stilling var bleven en helt

anden end tidligere. Det maatte derfor alvorligt overvejes, om Selskabet

m ed sin nuværende Organisation var i Stand til under de nye Forho ld

at hævde sig over for opdukkende Konkurrenter. Dets ledende Mand

Algreen-Ussing var im idlertid ud fra sit konservative Syn paa Forsikrings

væsenet, der i Aarenes Løb var bleven stadig mere udpræget, overbevist

om , at Brandforsikringen i alt væsentligt var, som den sku lde være, og

paa Forhaand tilbøjelig til at møde ethvert Krav om større Reformer

med den skarpeste Modstand. Da Ønskerne om disse ikke udeblev, var

Følgen en langvarig Kamp, der gjorde Aarene efter 1868 til Brandfor

sikringens storm fuldeste Periode.

Oppositionens Fører b lev Louis Bram sen, der bl. a. i England havde

tilegnet sig en fuldt m oderne og rent forretningsmæssig Opfattelse af For

sikringsvæsen og efter sin H jemkom st paa dette Grundlag havde stiftet

»Nye Danske Brandforsikringsselskab«. Han var en haardnakket Mod

stander af ethvert Monopol og krævede n u * 1), da han som Husejer var

Interessent i K jøbenhavns Brandforsikring og var b leven valgt til Kom

mitteret i Vester Kvarter, at Selskabet skulde undergaa en gennemgri

bende Reformering. I Øjeblikket var det alene et Arnested for »gammel

Slendrian og Feilgreb« og' ledet uden »den rette Indsigt og Sagkundskab,

ja uden Kjendskab til de første Grundsætninger for Forsikringsvæsen«.

Bram sens Grundbetragtning var Ønsket om helt at berøve Brand

forsikringen Karakteren af offentligt Institut og i alle H enseender lægge

de samm e Principper til Grund for dens V irksomhed , som man benyt

tede i de private Aktieselskaber. Deri laa først og fremmest Kravet om ,

at Forholdet m ellem de forsikrede og Interessentskabet fra begge Sider

sku lde være fu ldkomm en frivilligt. Den lovmæ ssige Forsikringstvang

for Husejerne var ganske vist borte; tilbage var im idlertid Selskabets

Forpligtelse til at optage enhver Ejendom sbesidder, der ønskede sin Byg

ning assureret. Dette var urimeligt og maatte forandres, saa Brandfor

sikringen fdc Ret til at nægte at tegne nye Forsikringer og eventuelt til

at udslette gam le, som den ikke m en te at være tjent m ed 2). Vigtigere

var det dog, at heller ikke Husejerne var b leven fuldstændig fritstillet.

Gennem deres Andel i den opsam lede Formue var de stadig bundet til

Selskabet og vilde vedb live at være det, saa længe man ikke fastsatte,

at enhver Husejer, der øn skede at udtræde af Interessentskabet, kunde

faa sin Andel i Form uen udbeta lt3). Til Gengæld og i Konsekvens med

denne de forsikredes Ejendom sret til en Del af Formuen krævede han,

at tiltrædende Interessenter sku lde indbetale deres Procentandel for til

*) I en Pjece: Forslag til Generalforsamlingen i Kjøbenhavns Brandforsikring

Maj 1868.