391 / 681
3 8 0
BRANDFORSIKRINGEN 1868-1885
Gengæld at faa Ret til Fritagelse for Præm ie og D ividende samm en m ed
de ældre M ed lemm er1).
Ved d isse Forandringer b lev Selskabet og dets In teressenter frit og
uafhængigt stillet. Hvis dette im idlertid ikke sku lde m ed fø re, at Brand
forsikringen bukkede under i Kampen m od Konkurren terne, var gen
nemgribende Reformer en Nødvend ighed . Bram sen krævede derfor og-
saa, at Selskabet sku lde byde de assurerede større Sikkerhed end hidtil
og fastsætte Betalingen derfor efter rimeligere Regler.
Interessen ternes S ikkerhed vilde i høj Grad betrygges, naar Brand
forsikringen nægtede at overtage de særlig store R isikoer og nedsatte
Maksimum fra 200 000 Rd. til 100000 , som D irektionen dog undtagelses
vis sku lde have Ret til at begrænse til 50000, og om v end t, naar Forsik
ringsobjektet var meget god t, forhøje til 200 000 Rd. Rigtigere vilde det
dog være, om man til Udgangspunkt valgte M iddelstørrelsen af sam tlige
i Brandforsikringen indtegnede E jendomm e eller ogsaa lod Maksimum
blive afhængig af, livor vidt m an vilde lade Forsikringssumm ens Stør
relse faa Ind flydelse paa P ræm ien2). Først og fremm est gjaldt det im id
lertid om at forøge Reservefondet og' sætte det i Forho ld til R isikoens
Størrelse og Spredn ing3). Naar dette var opnaaet, kunde m an altid til-
staa Præm iefrihed , der dog straks skulde ophøre, naar et Aars Udgifter
oversteg Renten af Formuen .
Et passende Fond kunde tilvejebringes, saafrem t Brandforsikringen
paalagde Husejerne at indbetale de 4
p,
som Selskabet sku lde udrede
til Brandvæsenet, naar det fastsatte en rimelig Præm ie, sam t, hvad der
var Hovedsagen , lod den være afhængig af Forsikringsobjektets Brand
farlighed. Det faldt ikke Bram sen vanskeligt at eftervise, at denne For
andring maatte b live en nødvend ig Følge af Forsikrings tvangens Op
hævelse og betegnede en Reform , som man overalt i Udlandet var kom
met ind paa.
Efter Bram sens Opfattelse burde det ikke være Maalet at .byde den
lavest m u lige Præm ie. Tværtimod, den gensidige Forsikring og det so li
dariske Ansvar rejser Fordringen om , at ingen skal være billigere for
sikret i Selskabet, end m an kan b live det andetsted s4). Dette betød dog
ikke, at Brandforsikringen skulde kræve en lige saa høj Præm ie som
Konkurrenterne. Den billige Adm inistration , der var en F ølge af det
begrænsede V irksomhedsom raade, og den opsam lede F orm u e var Om
stændigheder, der gjorde det forsvarligt, at Brandforsikringen holdt sin
Præm ie ca. 20—25% under de andre Selskabers5). Dette gjaldt det al
m indelige Præm ieniveau; Hovedsagen var im idlertid Tariffen, der i videst
mu lige Omfang burde afpasses efter Brandfaren. Ud landets Forho ld
frembød i den H en seende gode F orb illed er6) og lærte, at Bygn ing og
Løsøre som Regel var underkastet omtrent samm e Betingelser, at Ma
skiner og andre faste Genstande derimod ansaas for betydelig mere