393 / 681
3 8 2
BRANDFORSIKRINGEN 1868—1885
andring, at det var b levet dem tilladt at udtræde af Selskabet. D erim od
havde de stadig bevaret deres Ret til at kræve deres E jendomm e assure
ret der. At Brandforsikringen sku lde kunn e udstøde farlige R isikoer, var
derfor lig esaa urimeligt, som at de udtrædende sku lde have erstattet deres
Ridrag til Fondet. Det var u lovligt, om Brandforsikringen vilde væ lte
Afgiften til Brandvæsenet over paa Husejerne og tillige m en ingslø st, da
Bidraget vilde blive m indre end tidligere, og til Skade for Selskabet, som
Husejerne i saa Fald kunde b live mere tilbøjelige til at træde ud af.
Indtil dette Punkt lod D irek tionens Uvilje mod Reform er sig for
klare. Derimod var det dristigt, naar den haardnakket afslog at indføre
en Præm ietarif, og begrundede det med Interessen ternes Ret til »ikke at
underkastes et forskjelligt, paa et blot Skjøn beroende Præm iesystem , til
ikke at berøves den Lettelse i og Fritagelse for at svare Præm ie, som
efter det kontraktmæssige F orh o ld , hvorpaa den hviler, er i Overens
stemm else m ed den bestaaende Lovgivn ing«. Dernæst sk ildredes det,
hvorledes Præm ietarifien ikke alene vilde komm e til Anvendelse paa
nyopførte E jendomm e, m en ogsaa paa de i Øjeblikket forsikrede, der
saaledes vilde b live ganske vilkaarlige Paabud underkastet. In teressen
terne vilde derfor næppe være tilbøjelige til at lytte til Bram sens Forslag
om Præmietarif. Ligesaa fuldstændigt afviste m an hans andre Forslag.
Advarslen m od de store R isikoer søgtes m odbevist ved en statistisk Opgø
relse, der viste, at der for A ssurancesumm er fra 80 000 Rd. og derover i
de sidste 25 Aar var b leven betalt i Præm ie 173 580 Rd., i Brandskade-
erstatninger 110 400. Der var derfor ingen Grund til at vedtage B ram sens
Forslag, hvis G ennem førelse kun vilde kaste disse store R isikoer i Ar
m ene paa de private Selskaber. I Spørgsmaalet om Forsikring af faste
Genstande m od Brand- og Ek sp losion sskader anvendte D irek tionen en
dobbelt Fremgangsmaade. Paa den ene Side m indede den om , at det
i denne Sag havde været in teressen terne, der m od B estyrelsens Ønske
havde frem tvunget den lave Præm ie, og paa den anden Side fremhævedes
det, at Fabrikvirksom heden ikke sp illede den Rolle i Hovedstaden , at der
var Fare for saa store U lykker, som Bram sen havde ud malet. D isse hørte
alene »til de Fantasistykker, som man kan stille op som Skræmm eb ille
der for lettroende, m en som aldeles ikke svare til V irkeligheden«.
Skønt D irektionen paa alle Punkter var en Modstander af B ram sens
Planer, følte den sig dog ikke stærk nok til at anbefale de Komm itterede
uden videre at nedstemm e hans Forslag. Da han fremsatte dem paa Ge
neralforsam lingen d. 14. Maj 1868*), foretrak den tilsyneladende at bøje
af og foreslog at nedsætte et Udvalg til deres Behand ling. Dets Medlem
mer b lev fire af de Komm itterede — Borgmester Gamm eltoft, T øm
merm ester Kay ser, Brygger J. C. Jacobsen og Grosserer Bram sen —
een af D irek tionen : A lgreen-Ussing, sam t to af de Deliberation skomm it-
terede: Grossererne A. N. Hansen og le Maire. A lgreen-Ussing b lev For