408 / 681
REFORMERNE. GENFORSIKRING. NY VEDTÆGT 1885
397
som rentebærende Laan. Yderligere antydede Kjøbenhavns Brandforsik
ring, at en D el af dette Selskabs Kapital kunde henlægges som fælles
R eserve, saa at der kun skulde laanes, naar denne Reservekapital ved
ekstraordinære Tab var opbrugt, og endelig foreslog man et mere ligeligt
Delingsforhold for Selskabernes Andele.
Forslagene forekom dog Landbygningernes Rrand forsikring at være
for indvik lede og ikke tilstrækkeligt fordelagtige, og dette Selskab fore
slog derfor en Ordning, enten saaledes, at K jøbenhavns Forstæder og
Frederiksberg alene deltog i den planlagte Sammenslutning, eller saa
ledes, at d enne kun sku lde gælde Fabrikkerne i de to Selskaber. For
K jøbenhavns Brandforsikring vilde det sidste Forslag kun i ringe Grad
yde den øn sk ed e Betryggelse over for omfattende Ildsvaader, medens det
det første gav adsk illige Fordele og en betydelig Udjævning, om end
ikke saa stor som en fuldstændig Sammenslutning. Im idlertid stødte og-
saa d enne P lan under dens nærmere Udarbejdelse paa uovervindelige
Vanskeligheder, og K jøbenhavns Brandforsikring maatte derfor vende
tilbage til Tanken
0111
Reassurance i den alm indelige Form . Resultatet
blev, at der i den ny Vedtægt optoges en Paragraf, der gav Selskabet Ret
til at genforsikre i det Omfang, der senere maatte blive besluttet.
Af andre Æ ndringer er der kun Grund til at fremhæve ganske
enkelte. I Spørgsmaalet
0111
Bestyrelsesforholdene sejrede Jacobsen for
saa vidt, som han fik gennem ført, at der foreløbig ikke sku lde ansættes
nogen adm in istrerende Direktør, m en at en Forretningsfører under den
sam lede D irek tions T ilsyn sku lde lede Adm inistrationen. Derimod stran
dede han s Forslag om i Lighed med Landbygningernes og Købstæder-
nes Brandforsikringer at optage i D irektionen en Repræsentant for Rege
ringen. I Samm en lign ing med dette var det af mindre Betydning, at
Valget af D irektørerne for Frem tiden ikke skulde være bundet til Interes
sen ternes Kreds.
Med H ensyn til Forsikringsreglerne var det navnlig af Vigtighed,
at Selskabet for første Gang tydelig angav Rækkevidden af dets Forplig
telser. Det undtog udtrykkelig Skade, foraarsaget ved Krigsoperationer
sam t bevirket ved Sprængning af Krudt, Skydebomu ld , Dynam it e t c .;
Dette sidste dog kun, naar der ikke opstod Brand. Paa samme Maade
specificeredes de Genstande, for hvilke Selskabet overtog R isikoen. Det
om stridte Spørgsmaal, hvor vidt man burde være berettiget til at afvise
nye Forsikringer, besvaredes bekræftende, dog saaledes at Direktionen,
saafremt den forsikringssøgende fordrede det, skulde indstille Sagen til
Justitsm in isteriets Afgørelse. Afslag skulde altid gives Ljere at Bygnin
ger, i hvilke der b lev tilvirket eller oplagt Krudt.
T il d isse B estemm elser kom en lang Række andre, der tilsigtede i
Enk elth eder at udform e tidligere Regler eller stadfæste ældre Praksis.
Sam tid ig b lev der udarbejdet en ny Tarif af 2. Juni 1 8 8 6 , som var