407 / 681
396
BRANDFORSIKRINGEN 1868—1885
lever i Brandforsikringen Trad itionen om en særlig storm fu ld Scene,
under hvilken Jacobsen slyngede B lækhuset efter sin Modstander. A llige
vel fik Striden aldrig den person lig bitre U nd erton e, der prægede de
tidligere Aars Debatter. Da D isku ssion en førtes mundtlig, har den heller
ikke efterladt saa mange Spor som disse.
Som Grundlag for Udarbejdelsen af den ny Vedtægt benyttedes For
sikringsreglerne for Købstædernes og Landbygn ingernes B randforsikrin
ger, et Forslag af Oberst Petersen og navn lig et Udkast af J. C. Jacob
sen. Af de lange Forhand linger, der fandt Sted m ellem det faste Ud
valg og D irek tion en 1), i Bepræ sentantskabet og m ed B egeringen , og
som for S tørstedelen drejede sig om praktiske Enkeltheder, skal kun
fremhæves et enkelt Hovedpunk t. Da Forsøget paa at opnaa en Udvi
delse af Brandforsikringens V irk somhed som raade strandede paa Bege
ringens stadige Krav om Genopførelsesp ligt for de nye D istrikter, og da
det sam tidig viste sig vanskeligt at naa til En ighed om Beassurance-
spørg'smaalet, opstod Tanken om at bringe Selskabet ud over begge disse
Vanskeligheder ved at fordele sam tlige aarlige Brandskadeerstatn inger
m ellem K jøbenhavns, Købstædernes og Landbygn ingernes Brandforsik
ringer.
Overenskom sten sku lde hv ile paa den F orud sæ tn ing, at enhver
af de tre Foren inger sku lde beholde sin ejendomm elig e Indretn ing og
sine Tariffer, og alen e gaa ud paa, at de i Fæ llesskab sku lde udrede
sam tlige Branderstatninger, saaledes at hver enkelt Andel aarlig b lev
fastsat ved Hjælp af det foregaaende Tiaars gennem sn itlige B randskade
kvotient. Af daværende D ocen t H. Westergaard var der foretaget en
statistisk Bearbejdelse af Landets Brandskadeforhold 1874—83, der paa
viste, at et saadant Forslag vilde kunn e gennem føres m ed Held for de
kontraherende Parter og medføre en større Begelmæ ssighed i de aarlige
Udgifter. Desuagtet viste det sig dog sn ar t2), at en Samm en slu tn ing vilde
støde paa store Vanskeligheder, hvorfor Kjøbstædernes Brandforsikring
straks trak sig tilbage. Saavel fra dette Selskab som fra Landbygn ingernes
Brandforsikring b lev det under Forhand lingerne hævdet, at K jøben
havns Brandforsikrings Andel vilde b live saa lille , at et for de andre
Foren inger uheldigt Aar ikke synderligt vilde mærkes i dette Selskab,
m edens de to Foren inger maatte bære den væsentligste Del af et Tab paa
K jøbenhavns Brandforsikrings Omraade. Ganske vist vilde der i det føl
gende Tiaar h live paalagt dette Selskab en forøget Andel i de fæ lles Ud
gifter, m en denne Erstatning til de to andre Selskaber vilde i flere T il
fælde ikke b live fuldstændig, og i hvert Fald vilde der blive et Bentetab.
Over for disse Indvend inger tilbød K jøbenhavns Brandforsikring at m ed
regne selve det Aar, hvis Udgifter sku lde fordeles, ved Fastsættelsen af
Tiaarets Brandskadekvotien t, hvorved et eventuelt Tab vilde afbødes,
ligesom Bentetabet kunde bortfalde, naar de betalte Beløb b lev betragtet