130 / 428
Hertil kan føjes, at der i 1853 i Almindelig Hospitals Lighus
blev indlagt ialt 1540 døde. Det er 4-5 Lig daglig. Men det
nævnte Aar er jo ogsaa Koleraaaret.
Inspektør Baumann vægrede sig med Rette i 1828 ved at
modtage flere Lig, da man vilde paabyde ham ogsaa Skindøde
(Resol. Prot. 1828 13. Sept., Wendts Uddrag). Lugten af de
mange Lig fordærvede tilstrækkeligt Luften for Hospitalets
1000 Beboere saavel som for Nabobygningerne, hvortil de
kgl. Palæer hørte.
I 1857 fremkom der fra Direktionen Indstilling til Magi
straten om at erholde endnu mere Jord til Begravelsesplads, da
Kirkegaarden ved Farimagsvej vilde være opfyldt af Lig 1858.
Direktionens Indstilling var fremkommet paa Foranledning af
Inspektør Andersen.
Magistraten svarede, at Fattigvæsenets Lig for Fremtiden
skulde begraves paa Frijordskirkegaarden paa Assistens Kirke-
gaard. (F. S. R. Prot. 1858 d. 18. Maj).
Det gik stille af, da man i 1858 lukkede Fattigvæsenets
Kirkegaarde, som saa ofte, naar Tidens Hjul drejer sig paa sine
Hængsler. En ny Tid begyndte her. Fra det Aar af er Fattig-
kirkegaarden i København ophørt, og det vel for bestandig.
Ligkiste-Mangel
Under Krigen med England, og saalænge England vedblev
med sin Blokade, maatte man herhjemme lide mange Afsavn
af Nødvendighedsartikler og Varer. Det blev f. Eks. vanskeligt
at faa Brædder. Norge havde dem jo, men det var ikke muligt
at faa dem herned. Og at skaffe Ligkister til de 900 Lig, som
aarlig begravedes af Fattigvæsenet, var næsten umuligt. Det
kostede 2000 Rdl. aarligt, og inden føje Tid det dobbelte og
tredobbelte.
Saa foreslaar den specielle Direktion for Almindelig Hospital
hos Cancelliet at andrage paa, at det maatte tillades Køben
havns Fattigvæsen uden Kiste at begrave de Fattige, som nyder
fri Begravelse. Noget saadant var tidligere sket i Østrig, visse
1 1 6