Previous Page  135 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 428 Next Page
Page Background

følgende Historie, der viser, hvad der kunde hænde mellem de

Mænd, der varetog Fattigvæsenets Sager.

Grosserer Carl Frederik Selmer, f. 1780, tog kirurgisk Eks­

amen, var intérims Reservekirurg ved kirurgisk Akademi, Gros­

serer i København, Fattigforstander, R., Dbmd. 1840. Se den

danske Lægestand, 4. Udg., S. 88.

April 1828. Stadsphysikus, Professor A. Lund indsender et

Andragende fra Distriktslægen, Bataillonschirurg

S. A. V. Stein

med Ønske om, at denne Sag snarest muligt kunde omtales i

en Forsamling, og derefter træffes saadan Foranstaltning, at

lignende Uorden forekommes i Fremtiden.

I bemeldte Andragende melder Bataillonschirurg Stein, at

han efter at have erholdt Professor og Stadsphysikus Lunds

Tilladelse til at aabne Liget af afdøde Almisselem Peter Adolph

Høbye, som boede paa Toldbodpladsen, indfandt sig paa Lig­

stuen sammesteds, hvor Legemet var henlagt, men fandt dette

allerede aabnet i Bryst og Underliv, Brystets Indvolde samtlige

udtagne og bortførte tilligemed en betydelig Del af Rygraden

og Ribbenene paa højre Side; i de borttagne Deles Sted var

Hulheden udstoppet med Halm, Legemet var meget defigu-

reret, og begge Halvparterne af truncus, saaledes adskilte ved

Borttageisen af Rygraden, var kun endnu sammenhængende

ved Huden og havde aldeles tabt den sædvanlige Fasthed.

Denne Obduktion eller Sønderlemmelse skal være udført ved

Forsørgelsesforstander, Grosserer C. F. Selmer.

Han udbeder sig Hr. Professorens Tilladelse til i enkelte Til­

fælde at maatte obducere de under hans Behandling afdøde

Patienter under Fattigvæsenet, naar disses Sygdomme var af

en saadan Beskaffenhed, at en nøjere Oplysning af en saadan

Aabning af Liget kunde erholdes til rimelig Nytte for andre

lidende, samt at Forstanderne i Almindelighed og Grosserer

Selmer i Særdeleshed maatte tilholdes for Fremtiden at afholde

sig fra slige Obduktioner, hvad enten disse foretages for at

bortskære den afdødes Indvolde og øvrige Legemsdele, eller

afhænde disse paa andre Maader uden egentlig Nytte for

Obducenten. Tillige anmoder han om, at Distriktslægen maatte

121