![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0130.jpg)
Steder var det endogsaa brugeligt, f. Eks. i Spanien, paa Ma
deira og i nogle katholske Lande, selv med Lig af højere Klasse.
Ligene kunde f. Eks. indsvøbes i grovt Paklærred. Udgiften
skulde saa komme paa 40 Sk. for hvert Lig. Kongen kunde
dog ikke gaa ind paa Direktionens Forlangende.
Den 25. November 1809 udstedtes en kongelig Resolution,
som tillader enhver til Ligs Begravelse at bruge Ligkister af
Vidier eller Straa. Med saadanne Surrogater hjalp man sig saa
igennem Krigsaarene under den engelske Blokade (Bruuns
Coll. 9, S. 3 og 1, S. 435. Coll. Tid. 1809 25. November. Penia
1810, S. 7 og 126).
Bårens anbefaler Kurve ud fra religiøs-dogmatiske Grunde,
idet han fandt den mere aabne Vidiekurv gunstigere end en
Bræddekiste “ for at Legemets skønneste og ædleste Dele ved en
rask Flugt kunde vorde forenede med den udødelige Aand” .
Med denne noget mystiske Tale har Bårens maaske villet
berolige sine Medmennesker, som blev urolige over, at man var
for uærbødig imod de afdøde. Bårens priser en Kvinde, en Dat
ter af Etatsraad de Coninck, fordi hun vilde begraves i en
Kurvekiste (Penia 18 11, S. 106).
Den simpleste Trækiste kostede i disse dyre Tider 10 Mark.
Omtrent samtidig med disse Overvejelser udbrød en Koppe-
epidemi i København. Byen havde ikke Hospitalsplads til saa
danne Patienter, og man kom saa til Fattigvæsenets Direktion
med Anmodning om at indrette Plads til Koppe-Patienter paa
Almindelig Hospital. Direktionen svarede, at ligesom den stedse
med Fornøjelse havde budet Haand til enhver gavnlig Indret
ning, saa vil den ogsaa i dette Tilfælde stræbe at medvirke til
dette vigtige og gode Øjemed. Bårens og Stadsfysikus P. Scheel
fik saa det Hverv at indrette et Koppehospital i Almindelig
Hospital (Penia 1808, S. 337 ff., se
H. Callisens
Udtalelser).
De fik ogsaa Sagen i Orden. Der blev oprettet et Koppe
hospital med Plads til 40 Patienter. Men man forstaar, at Di
rektionen maatte have Betaling for sin Villighed, og det blev
den kongelige Kasse, som kom til at betale.
117