133 / 428
hedder det, at der aarlig blev afgivet 80-90 Kadavere af Per
soner, som havde ligget paa Hospitalet uden Betaling, og som
ingen havde, der vilde begrave dem. Der er en Krønike om, at
Ligbærerne ikke nøjedes med deres 8 Mark, men skaffede sig
en forøget Indtægt ved at sælge Ligene til private Docenter,
Studenter og Hospitalets egne yngre Læger. Saadanne Uregel
mæssigheder omtales i Referatsprotokollerne. F. Eks. meddeles:
Fire Ligbærere paa Almindelig Hospital har bragt Lig til
Anatomikammeret i Stedet for at begrave dem. De skal sidde
4 Dage paa Vand og Brød i Raadhusarresten.
For at undgaa slige Misforhold blev Ligbærernes Stilling
forbedret ved Lønforhøjelser paa 4 Mark ugentlig. Det blev
dem saa forbudt at sælge Kadavere, men Hospitalet overtog
rigtignok saa selv Forretningen. Det fremgaar nemlig af nogle
Linjer af Forbudet til Ligbærerne mod Salg af Kadavere, “hvil
ket - hedder det - efter Foranstaltning nu sker fra Almindelig
Hospitals Kontor” . Det blev saa fastslaaet, at Kadaveret skulde
bestilles paa Kontoret og der betales til Inspektøren med 2
Rdl. pr. Styk. Nogle Aar senere er Prisen 2 Rdl. 32 Sk. d. C.,
hvilket Beløb i 18 13, da Kurantsedler i Værdi sank og kun
beholdt
7
xo af deres oprindelige Værdi, blev omsat til
1 Rdl. N. V.
Et Par Aar efter blev Parterne uenige om “Handelen” . Det
synes, at Fattigdirektionen har forlangt fuld Betaling af kirur
gisk Akademi, d. v. s. hvad et Ligs Begravelse kostede Fattig
væsenet, og da Akademiet har vægret sig derved, tilbød Direk
tionen at afhænde Kadaverne gratis, imod at Akademiet selv
lod Ligene afhente samt leverede Kiste og lod Kadaverne efter
Afbenyttelsen begrave. Herpaa vilde Akademiet dog ikke ind
lade sig, men indgav i Stedet til Kancelliet en Besværing over
Direktionen. Et Forlig kom i Stand med en ny Forhøjelse.
Kadavere skulde fra 1815 betales med 10 Rdl. pr. Stk.
1835 meldte sig en ny Liebhaver, nemlig det kgl. Akademi
for de skønne Kunster (Medicinal. Prot. 1835 Nr. 576), som
skulde benytte Kadavere ved de anatomiske Forelæsninger.
Men af Hensyn til de retmæssige Kunder sagde man Nej.
TI9