132 / 428
Ligbærerne
Paa Almindelig Hospital havde man sine egne Ligbærere,
som bar de Fattige til deres Kirkegaard, men rigtignok ikke alle.
1825 skænkede Professor Wendt en Portechaise (Lægepakken
A. 4 32/1902). Det var kun de saakaldte “ Forbedringslig” ,
hvorved man forstod de Lig, som bekostedes begravet af Fami
lien mod Tilskud fra Hospitalet af det Beløb, som en Hospitals
kiste kostede, samt Ligene af de afdøde, hvem Slægt eller Ven
ner lod begrave, hvorimod de Lig, som blev begravede paa
Fattigvæsenets Regning, blev kørt ud til Kirkegaarden paa en
Arbejdsvogn, hvilken Bestilling fra 1801 var overdraget til
Spisemesteren paa Hospitalet. Tidligere kørte Hospitalet dem
selv. Men da det senere ned i Tiden blev almindeligt at køre
Ligene ud, fik Hospitalet ogsaa sin Ligvogn. I 1839 kaldes Lig
vognen: Den efter sin Farve saakaldte “ Blaa Vogn” , og i 1850
fik Kusken ogsaa en særlig Habit, nemlig sorte Bukser, Chenille
og Hat. Men denne Udstyrelse er vel kun blevet anvendt til
de private Begravelser.
Ligbærerne var jo Fattigvæsenets Betjente, og det var fra
gammel Tid Praksis at tage dem af den Klasse Mennesker, som
enten nyder Almisse eller er paa Vej dertil.
Ligdrageme boede paa Hospitalet, hvor de havde deres Borg
stue og Underhold. Saaledes omtales det i 1816. De havde
Bifortjeneste ved bl. a. at gøre Opvartning i Kirkerne ved for
skellige Handlinger, men fra om Morgenen Kl. 4 var de be
skæftigede med at grave Grave paa Kirkegaarden, hvor Ligene
blev nedsatte mellem Kl. 7^2-8.
Akadem i-L ig
Ligbærerne skulde ogsaa bringe og hente Ligene til Under
visning paa Anatomikammeret og Kirurgisk Akademi.
Siden 1740-41 havde disse to anatomiske Anstalter haft
lovlig Ret til at faa Lig udleveret til Brug ved kirurgisk Un
dervisning. 1810 fik Almindelig Hospital ogsaa Afleverings
pligt. Ligbærerne fik en Bærerløn af 2 Rdl. pr. Kadaver. I 181 o
1 1 8