GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN
I 1728
39
trikler i denne gruppe tale om, at de var bebygget med flere gadehuse,
der ikke alle var brændt.10 Grænsen mellem brændt og ikke-brændt
er i disse tilfælde klar nok, men matriklen som sådan må rubriceres
under »delvis ødelagt«.
Undersøgelsen af de 43 usikre matrikler afslørede, at 1729-forteg-
nelsen i langt de fleste tilfælde var rigtig. I de få tilfælde, hvor den
måtte suppleres med 1 728-fortegnelsen, skyldtes det, at der i 1729-
fortegnelsen ikke er medtaget offentlige bygninger o. 1. (Det gælder
således Vaisenhuset *(Ve§ter 11 4 ) , rådhuset på Nytorv, Regensen
(Klædebo 44) og en embedsbolig under Trinitatis Kirke (Rosen
borg 95)).
Det fastlagte brandområde er vist på kort 2. Det fremgår heraf, at
et enkelt kvarter, Klædebo, var helt afbrændt, og at der i Snarens og
Rosenborg Kvarterer kun stod nogle få bygninger. I Frimands Kvar
ter var en del af Amagertorv og Stenboderne foran Helliggeist be
varet; også i Nørre Kvarter var kun en mindre del blevet skånet. I
Købmager Kvarter var den nordvestlige trediedel brændt, og Vester
Kvarter var ligeledes hærget mod nordvest. Endelig var en snes huse
i Strand Kvarter brændt.
Udover de mange borgerhuse omfattedes en lang række offentlige
bygninger af katastrofen: Universitetet var særlig hårdt ramt, idet
ikke blot selve universitetsfirkanten, men også alle professorresidenseme
og kollegierne lå i brandområdet. Hertil kom, at universitetsbiblio
teket på Trinitatis Kirkes loft var gået tabt. Desuden var 5 kirker,
rådhuset, Vaisenhuset og flere hospitaler og skoler mere eller mindre
udbrændte.
Myndighederne stod således over for to store opgaver: De skulle
dels styre og regulere det private byggeri og dels sørge for genopførel
sen af en hel række offentlige bygninger.
De 1277 matrikler, der i det forrige er betegnet som brændte, har
ikke alle været totalt ødelagte. Der har været større eller mindre
bygningsrester tilbage efter branden, men^det er ikke muligt at få
blot et nogenlunde overblik over, i hvor stor udstrækning bygnings
rester og materialer fra de brændte huse har været anvendt ved gen
opbygningen. I enkelte tilfælde —især når det drejer sig om større
bygninger, kirker, rådhuset, kollegier, universiteter o.l. —vides det,
at der har været væsentlige bygningsrester,17 men når det drejer sig