37 / 193
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I
1728
3 5
fremstillet, fordi der - for at genopbygningen kunne komme i gang -
måtte skabes en ordning på problemerne omkring prioriteterne i de
brændte huse. Ved et kgl. reskript af 24 /12 1728 befaledes det Køben
havns magistrat at udarbejde en fortegnelse over de afbrændte huse,
»hvorunder I haver tydelig at lade forklare af hvor mange Fag et
hvert huus eller gaard haver bestaaet samt hvad Alnemaal Grunden
paa alle sider endnu er, hvem Beboerne have været, om Beboerne
have
enten været Eyere eller Leyere, hvor stor prioritet af Pantebøgerne og
ellers tilforladeligen kand beviises derudi at have staaet, og hvo Pant
haverne ere, . . .«. Listen skulle begynde ved Vesterport, hvor ilden
brød ud, og slutte, hvor den blev slukket.5 Gennem rodemestrene ud
sendtes skemaer til hver enkelt grundejer,0 og den 13. april 1729
kunne magistraten indsende sin »x\llerunderdanigste Designation og
Tabeil over De her udi Staden Afbrændte Gaarde og Huuse . . .« til
kancelliet. Fortegnelsen er publiceret sammen med et mandtal over
indbyggerne i de
skånede
dele af byen, fremstillet i første halvdel af
november 17287 og dateret 14. december 1728.8 Tilsammen dækker
disse to kilder hele København, omend der er et tidsmæssigt spring
på nogle måneder mellem dem.
Det er nødvendigt at benytte begge fortegnelserne (herefter kaldet
henholdsvis 1728- og 1729-fortegnelsen) over de
brændte
huse til
fastlæggelsen af brandområdet, for dels er det ikke muligt at påvise
nogen afhængighed mellem dem, og dels medtager 1728-fortegnelsen
matrikler, der ikke nævnes i 1729-fortegnelsen og vice versa. Mens
1728-fortegnelsen har sin styrke i at være udarbejdet umiddelbart
efter branden af den person, der netop havde matriklerne som sit ar
bejdsområde, er 1729-fortegnelsen resultatet af et større arbejde, sat
i gang efter et kongeligt reskript og med et bestemt mål for øje, nem
lig ordning af prioritetsproblemet. Til bedømmelse af 1 729-fortegnel-
sens kildeværdi er det væsentligt at bemærke, at den havde økonomi
ske konsekvenser, både for grundejerne og for myndighederne. Begge
parter har derfor været interesserede i at få en nøjagtig fortegnelse.
Der er således ingen grund til at tvivle på, at en matrikel, der er
anført som afbrændt i 1729-fortegnelsen, virkelig er afbrændt. Der
imod melder der sig et problem, når 1728-fortegnelsen betegner
visse
matrikler som brandhærgede, uden at de samme matrikler er
nævnt
i 1729-fortegnelsen.
3
*