Previous Page  35 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 35 / 193 Next Page
Page Background

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I

1728

33

trykte kilder har kun kunnet yde en vis hjælp i denne forbindelse.

Fejlene i kildematerialet skyldes dels almindelige skriverfejl, men er

desuden i stort omfang forårsaget af de mange ændringer i matrik­

lerne. Der foregik i hundredvis af opsplitninger og sammenlæg­

ninger af matrikler i tiden mellem de generelle matrikuleringer i 1689

og 1756, og det har tilsyneladende voldt embedsmændene besvær at

holde rede på dem. De faste holdepunkter i denne undersøgelse er

1728- og 1729-fortegnelserne, der er baseret på 1689-matrikuleringen

og den generale opmåling 1755, der indfører den nye matrikulering

(kaldet 1 756-matrikuleringen). Imellem disse to matrikuleringer er

der mange usikre stedsangivelser i kilderne som følge af tvetydige ma­

trikelangivelser, og det har været nødvendigt i udstrakt grad at be­

nytte navnestoffet i skattemandtal og brandforsikringens policeforteg­

nelse til etablering af sammenhæng mellem en forsikringspolice eller

andre oplysninger om det enkelte hus og en matrikel.

En kilde, der kunne være benyttet i denne forbindelse, er skøde-

og panteprotokollerne. De kunne have givet visse supplerende oplys­

ninger i nogle tilfælde, men de ville ikke have givet nogen systematisk

forbedring af undersøgelsen. De er derfor ikke benyttet i denne sam­

menhæng, men kun til belysning af finansieringsproblematikken.

Udover de her omtalte kilder er der benyttet en del mindre betyd­

ningsfulde. De omtales i det følgende på de steder, hvor de benyttes,

ligesom der - hvor det er nødvendigt - sker en uddybning af den

oversigtsmæssige beskrivelse af kilderne, der er givet ovenfor.

C.

BRANDOMRÅDET

Den værste brand i Københavns historie brød ud den 20. oktober

1728 om aftenen. Først 3 dage senere var ilden under kontrol. Da

var størstedelen af det gamle København - d.v.s. området indenfor

de middelalderlige volde - brændt. På et tidspunkt under branden

var der fare for, at ilden skulle brede sig over Gothersgade til Ny-

København, og man begyndte at nedrive et par huse på Gothersgades

nordlige side;1 det blev dog ved truslen, den nye bydel blev skånet.

Selve brandens forløb skal ikke beskrives nærmere her.2 Den lære,

man uddrog af den, var bl.a., at brandvæsenet - skønt det var blevet

moderniseret i årene op til 1728 - var utilstrækkeligt. Desuden ret­

tedes der i tiden efter branden kraftige angreb på myndighederne,