30 / 193
28
EGIL SKALL
til stranden i et kaminer, åbenbart liggende på en ikke for høj sal,
siden man derfra kunne slippe godt fra at springe ned på gaden.
Peder Svanes enke finder man som ejer af et temmelig stort ejen
domskompleks, der lå mellem Snaregade og Nybrogade.1 Hun boede
selv i hovedgården, der vendte ud mod Snaregade, og havde for
skellige lejevåninger, dels ud mod samme gade, dels ud mod Nybro
gade, der dengang skal have været en øde plads. Der eksisterer en
vurderingsforretning over fruens ejendomme fra 171 4, 2 og deri finder
man ud til kanalen, ved den østre side af hovedgården en lejevåning
på 6 fag, 2 etager høj med en kvist på 4 fag, af mur og bindingsværk.
Indgangen var ad en forstue med bare vægge, i nederste etage var
der en stor stue på 3 fag, beklædt med gammeldags panel, og et køk
ken. Oven over var der 3 kamre, hvor udenfor der var en åben skor
sten til madlavning. I et af disse kamre må det have været, at Knud
Nielsen og hans kone boede. Allerøverst oppe var et loftsrum. Huset
betegnes i vurderingen som gammelt og brøstfældigt. Der var på
grunden mellem husene en smal gang, der var forsynet med to porte,
een i Snaregade og een ud mod kanalen. Denne gang tjente fra
Arilds tid af som en frit byens stræde og en almindelig passage for de
omkringboende, men for at undgå urenlighed og anden uskikkelig
begegnelse lukkedes portene om natten.3
Efter at dødsfaldet havde fundet sted i huset, skilte Peder Svanes
enke sig af med det. Det gjorde hun ved skøde af 5. juli 1 7 1 7 til Hans
Blasen, arbejdskarl på det lige ved liggende Vejerhus.
Det ser ud til, at man ved branden i 1728 rev huset ned for derved
at forsøge at redde borgmester Berregaards store nord for liggende
ejendom. Det lykkedes ikke, hele kvarteret brændte, og Hans Blasen
opførte i 1730 et nyt hus, som han forsynede med den bekendte sten
»Hans Blasen i Pæretræet«. Huset, hvori Blasen holdt øludskænk-
ning, fik navnet »Pæretræet« fra et stort træ, der ihvertfald senere var
berømt for sin frugtbarhed, idet det gav en hel tønde pærer om året.1
Om det var det kedelige dødsfald, der fik Peder Svanes enke til at
sælge huset til Blasen, kan man kun have sin personlige mening om,
men usandsynligt er det da ikke.