33 / 193
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728
31
under genopbygningen? Hvad hæmmede og hvad fremmede bygge
riet? Hvad blev der bygget? Hvor meget kostede det? Hvordan finan
sieredes det? Nogle af disse spørgsmål søges besvaret i denne un
dersøgelse.
Besvarelsen kan ikke på alle punkter blive fyldestgørende, især på
grund af det bevarede kildemateriales beskaffenhed. Imidlertid skulle
det være muligt at tegne et præcisere billede af den aktivitet, som
branden afstedkom i København i i 73orne og delvis i74o’me.
Brandkatastrofen havde så stort et omfang, at omkostningerne
ved genopbygningen måtte få indflydelse på hele samfundets
økonomi. Landets finanser var i forvejen anstrengte, bl.a. som følge
af de dårlige konjunkturer for landbruget i i72o ’rne og 1730 ’rne,
men også de meget kostbare slotsbyggerier i denne periode krævede
deres væsentlige part af samfundets ressourcer. Genopbygningen af
København må i denne sammenhæng forundre, både med hensyn til
tempo og finansiering, men også med hensyn til den forvaltning, der
måtte til for at lede et så omfattende byggeri.
B. EN KO R T FA T T E T GENNEMGANG AF DE V IG T IG ST E
K ILD EG RU PP ER
Når genopbygningen af København efter branden i 1728 ikke er
grundigt undersøgt, skyldes det antagelig først og fremmest kilde
materialet: Det er på samme tid overvældende stort og meget man
gelfuldt. At det er stort kan næppe undre, når katastrofens omfang
tages i betragtning. Hertil kommer, at både centraladministrationen
og byens egen administration var inddraget i løsningen af proble
merne vedrørende genopbygningen.
At det er mangelfuldt skyldes hovedsagelig de to brande, der i 18.
århundredes slutning hjemsøgte København: Christiansborgs brand
i 1794 og bybranden i 1795. Ved den første forsvandt størstedelen af
papirerne fra den bygningskommission, der fra 1731 havde den cen
trale ledelse af det offentlige byggeri; de brændte i kommissionens
lokaler på slottet. Københavns administrations arkiver befandt sig
på rådhuset på Nytorv, og herfra blev kun en del reddet i 1795.
Både stadsbygmesterens og store dele af stadskonduktørens arkiver
brændte, og det samme gjaldt det meste af den ældre bygningskom
missions ( 1 729-31 ) arkiv.