36 / 193
34
HENRIK B. HOFFMEYER
idet samarbejdet, særlig mellem de militære og civile instanser,
havde været meget dårligt under katastrofen. Således blev militæret
først på brandens tredie dag sat ind i brandbekæmpelsen, og dets
indsats viste sig da at være effektiv.
Sideløbende med arbejdet med afhjælpning af den øjeblikkelige
nød, med organisering af fødevareleverancerne og indkvartering af
de brandlidte - vinteren stod for døren —begyndte man at angribe
det egentlige problem: genopbygningen af hovedstaden.
For at få et arbejdsgrundlag beordrede man stadskonduktør Søren
Balle til at foretage en registrering af de brændte huse, og i . november
-altså kun en uge efter branden - havde han afsluttet dette arbejde
og kunne aflevere en fortegnelse, hvor hvert enkelt hus, dets matrikel
nummer, ejer og beboere var angivet. Husene havde han opdelt i to
kategorier: De, der var »ganske øde«, og de, der var »tildels ruineret«.
(En kvartervis sammentælling af fortegnelsens angivelser ses i ta
bellerne p. 37 under »1728-fortegnelsen«). Efter selve fortegnelsen
skrev Søren Balle: »Ved forestaaende beregning er alene observeret
de gaarde, huse og vaaninger som ligger til gaderne, saa at de leje-
vaaninger som ligge under en og anden gaard, tillige ere anførte,
men andre huse som gaarden tilhøre, saasom side- og baghuse, ere
ej beregnede; . . .«.3 Fortegnelsen registrerer altså antallet af brændte
gadehuse,
men ikke den øvrige bebyggelse på grundene. Der er dog
ingen tvivl om, at der - bortset fra enkelte særlig solide stenbygninger
- ikke har været andet end større eller mindre røgsværtede murrester
tilbage i brandområdet.
Skønt Søren Balles fortegnelse fra 1. november 1728 omtaler de
enkelte huses matrikelnumre, er det ikke muligt at fastlægge brand
området
helt
nøjagtigt på dette grundlag. Det skyldes, at København
ikke var blevet matrikuleret siden 1689, og i perioden 1689-1728 var
mange matrikler blevet udstykket. De nye matrikler fra sådanne ud
stykninger fik ikke hver deres nummer, men beholdt den oprindelige
matrikels nummer. Der var sket udstykninger 5 steder i brandom
rådets yderkanter,4 og det kan på disse steder ikke med sikkerhed
fastlægges, hvor grænsen mellem brændte og ikke-brændte huse går.
Fastlæggelsen af brandområdet volder yderligere problemer, fordi
der blev fremstillet endnu en fortegnelse over de brændte huse, en
fortegnelse, der ikke stemmer overens med Søren Balles. Den blev