34 / 193
32
HENRIK B. HOFFMEYER
De resterende dele af de nævnte arkiver er, sammen med det bedre
bevarede arkiv fra 1742-bygningskommissionen, benyttet i videst mu
ligt omfang, men i mange tilfælde har det kun været muligt at kon
statere, at relevante fortegnelser, mandtaller, resolutioner o. 1.
har
ek
sisteret, men ikke er bevaret.
En stor del af de brugbare kilder må søges i
korrespondancesager,
hvor de københavnske embedsmænd og bygningskommissionerne har
været involveret. For byens vedkommende findes disse sager i magi
stratens resolutionsprotokoller og disses bilag. I centraladministratio
nen er en del bevaret i Sjællandske Tegneiser og Sjællandske Registre
og i bilagene hertil.
En tredie vigtig kildegruppe er
Kjøbenhavns Brandforsikrings arkiv,
der er meget omfattende, men desværre ikke registreret. Herfra er
især benyttet hovedassurancebøgerne over policer — suppleret med
brandtaxationsforretninger - idet samtlige policer her er anført fort
løbende. Brandforsikringens arkivalier befinder sig i Landsarkivet for
Sjælland m.m.
Fra Københavns Stadsarkiv er - udover den føromtalte ældre
bygningskommissions arkiv - benyttet skattemandtal, der er bevaret
i stort omfang. Størsteparten er opdelt i kvarterer og forsynet med
matrikelnumre, og yderligere er der udarbejdet registre til en del af
dem (dog ikke omfattende -sen-navne, bortset fra mere betydnings
fulde personer). Videre er benyttet de store, systematiske og lettil
gængelige forarbejder til ommatrikuleringen i 1756, kaldet »Den ge
nerale Opmåling 1755«.
I samme arkiv findes Carl Bruuns Collectanea, der er en samling
kildeudskrifter i 20 bind. Desværre er kildernes proveniens ikke altid
anført nøjagtigt, og det har i et enkelt væsentligt tilfælde ikke været
muligt at opspore Bruuns forlæg.1
Kun få af de større kilder er udgivet, men til gengæld er det nogle
af de væsentligste. Det gælder fortegnelserne fra 1728 og 1729 over
henholdsvis skånede og brændte dele af København, trykt i »K jø
benhavns Huse og Indvaanere 1728«. Endvidere er Geddes kort
over København 1757 trykt i en facsimileudgave.
Kildernes spredning over 3 arkiver har været en væsentlig ulempe,
især på grund af navnestoffets betydning for arbejdet med sammen-
arbejdning af kilderne og med korrektion af fejl o.
1
. De ovennævnte