HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

HENRIK B. HOFFMEYER

øje med salg af metaller, linned, klæder m.m., for at det kunne kon

stateres, om der var tale om tyvekoster, erhvervet under branden.4

Det var, som det ses, en blandet række af opgaver, der blev pålagt

kommissionen, og når den var sammensat så bredt, var det netop

for, at alle opgaverne kunne falde inden for en eller fleres embeds

områder.

Mens en del af opgaverne - genetableringen af brandvæsenet og

igangsættelsen af fødevareproduktionen —nødvendigvis

måtte

løses,

er det bemærkelsesværdigt, at det pålægges kommissionen at føre en

ganske omfattende priskontrol. Man har her det første af mange —

og vellykkede — forsøg på gennem hele byggeperioden at holde

priserne nede.

Det er ikke muligt at følge kommissionens daglige arbejde, men det

fremgår af skrivelser til og fra Danske Kancelli, at den løste nogle

af sine opgaver. Efter en forespørgsel meddelte kancelliet den 12. no

vember 1728, at det var tilladt bagere og bryggere at lægge midler

tidige spær og tage over resterne af deres huse, så de kunne producere

vinteren over.5 3 uger senere fik også de øvrige beboere i brand

området - ligeledes efter forespørgsel fra kommissionen — tilladelse

til på lignende måde at indrette sig interimistisk for vinteren. Ved

samme lejlighed fik kommissionen besked på at overveje mulig

hederne for fjernelse af gruset fra gaderne og brandtomterne.6 (Pro

blemet ses ikke at være berørt senere i kommissionen, men er tilsyne

ladende overgået til magistraten, idet der førtes brevveksling mellem

denne og kancelliet om fjernelse af gruset. Det besluttedes i maj 1729

at foretage nødvendige reparationer af vejene uden for byen ved

hjælp af gruset fra Nørre, Klædebo og Vester Kvarterer og at be

nytte resten til opfyldning bag Amalienborg Have, hvor Mønster

pladsen blev anlagt).7

Problemet med brandvæsenet blev taget op til behandling i kom

missionen, og den 26. november godkendte kongen et forslag fra

denne om, at der til gadelygternes og brandmateriellets istandsættelse

blev pålignet ejerne af de bevarede huse en skat på mellem 1400 og

1500 rdlr.8 Desuden blev vægternes ruter og områder lagt om, men

af angst for nye brande blev antallet af vægtere —der kort før var

blevet sat op fra 65 til 100 —ikke formindsket, skønt der unægtelig

var mindre at overvåge i de første år efter branden.6