50 / 193
48
HENRIK B. HOFFMEYER
Forslaget blev yderligere beskåret, da kongen den 2. maj 1729
under indflydelse af mange klager fra borgerne og antagelig også
efter råd fra grev Reventlow (se p. 5 1) indskrænkede antallet af
ændringer af gadelinierne. Det gjaldt således Nørregade, Nygade,
Vimmelskaftet, Frederiksborggade og Kattesundet. Endvidere blev
gadernes udvidelse i bredden formindsket, sidegaderne fra 16 til
10-12 alen og hovedgaderne fra 20-24 alen til en bredde, så 3 kareter
kunne passere hinanden.2S Disse ændringer af det oprindelige projekt
betød en væsentlig nedskæring af det offentliges udgifter til gade
regulering, idet der ikke skulle eksproprieres nær så store arealer.
Beregningerne over ekspropriationerne afsluttedes i juni 1729 og blev
angivet til 68.928 rdlr., men det tilføjedes, at udgifterne efter det
oprindelige forslag ville have været 6 gange større.29
Når interessen for at finde »det approberede Carte« har været så
stor, er det bl.a. fordi betænkningens tekst og kongens approbation
ikke tegner et klart billede af det oprindelige forslag. Alligevel må
det siges, at kommissionens betænkning, dens understregning af de
økonomiske hensyn og af, hvad den egentlig gerne ville foreslå, kom
bineret med, hvad der rent faktisk blev foretaget af ændringer, teg
ner et ganske godt billede af, hvordan kortet har set ud.
På kort 2 er det angivet, hvilke ændringer i gadelinierne der blev
foretaget, og på kort 3 ses gadeforløbet efter 1756. Det fremgår klart,
at det ikke lykkedes at skabe en byplanløsning i lighed med Ny-
Københavns, det vil sige med pladser og lige gader, der skærer hin
anden vinkelret. Gadeudvidelserne fik et mindre omfang end be
tænkningens forslag: På den ene side blev gaderne
ikke
udvidet til de
foreslåede bredder, men på den anden side blev der foretaget ad
skilligt flere udretninger end nævnt i betænkningen.
Pladsernes
antal blev forøget med en enkelt, idet Kultorvet blev
anlagt for at lette trafikken inden for Nørreport på torvedagene. Des
uden blev Stenboderne foran Helliggeist revet ned, og kirken blev
yderligere frilagt ved anlæggelsen af Kokkegade (Valkendorfsgade).
De 3 matrikler på hjørnet af Amagertorv og Lille Helliggeiststræde
(Frimands Kvt. nr. 12, 13 og 178) var imidlertid ikke brændt og
blev ikke revet ned, så en virkelig pladsdannelse blev det ikke til.
Nogle år senere blev der desuden rejst en høj mur mellem kirkegården
og Amagertorv, og hermed var ethvert præg af plads forsvundet.