![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0051.jpg)
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I
1728
49
Mange gader blev gjort bredere og adskillige blev rettet ud,
men
hensynet til grundejerne — især deres mulighed for at benytte de
gamle fundamenter — hindrede en gennemført udretning. Blandt
andre hensyn nævnes i betænkningen fra 18. december også de store
udgifter, der ville være forbundet med omlægningen af vandrenderne.
Endelig blev der anlagt
helt nye gader.
I Vester Kvarter blev ad
skillige af de små, krogede gader (St. Clemensstræderne, Vognbad
stuestræde, Helligkorsstræde, Antiquitetsstræde og en del af Mikkel
Brøggerstræde) nedlagt, og i stedet blev Frederiksberggade anlagt fra
Vestervold til GI. Torv, lige over for Nygade, og Kattesund blev for
længet til Vestergade ud for Store Lars Bjørnsstræde. Hermed havde
man fået reguleret den mest krogede del af byen, skabt bedre trafik
forhold og lagt grunden til en ommatrikulering af hele området.
I Nørre Kvarter blev Teglgårdsstræde lagt om, så det dannede en
retliniet forlængelse af Lars Bjømsstræderne. Linien langs Nørrevold
blev rettet ud før branden.
I Klædebo kvarter blev kirkegården på en del af sin sydside af
grænset af en ny gade, Dyrkøb, der ved en kort stump gade var for
bundet med Klædeboderne (nu Skindergade).
I Frimands Kvarter dannedes dels ved udvidelse af Lille Hellig-
geiststræde og Tugthusporten og dels ved gadegennembrud en ny
forbindelse mellem Amagertorv og Skindergade.
I Rosenborg Kvarter blev der kun anlagt et enkelt, kort stykke ny
gade, idet Brøndstræde blev forlænget til Gothersgade.
Kommissionens næste arbejde var at sørge for afpæling af de nye
gadelinier så grundejerne vidste, hvad de havde at rette sig efter.
Dette arbejde var i gang i begyndelsen af 1729,30 og derefter hører
man ikke mere til kommissionen. Det blev næppe den, der fuldførte
arbejdet med afpælingen, idet dette arbejde trak ud i flere år.31
IV . B YGN IN G SKOM M ISSIO N EN FO R KØ BENHAVN
I et brev fra Reguleringskommissionen til Danske Kancelli, dateret
29/2 1729, beskrives borgernes modstand mod byggerestriktioneme -
særlig forbudet mod at bygge af bindingsværk - og det foreslås, at
der, for at bringe mere orden i genopbygningen, gives stadskonduk
tøren Søren Balle og stadsbygmester Banner Matthisen autorisation