Previous Page  51 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 193 Next Page
Page Background

GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I

1728

49

Mange gader blev gjort bredere og adskillige blev rettet ud,

men

hensynet til grundejerne — især deres mulighed for at benytte de

gamle fundamenter — hindrede en gennemført udretning. Blandt

andre hensyn nævnes i betænkningen fra 18. december også de store

udgifter, der ville være forbundet med omlægningen af vandrenderne.

Endelig blev der anlagt

helt nye gader.

I Vester Kvarter blev ad­

skillige af de små, krogede gader (St. Clemensstræderne, Vognbad­

stuestræde, Helligkorsstræde, Antiquitetsstræde og en del af Mikkel

Brøggerstræde) nedlagt, og i stedet blev Frederiksberggade anlagt fra

Vestervold til GI. Torv, lige over for Nygade, og Kattesund blev for­

længet til Vestergade ud for Store Lars Bjørnsstræde. Hermed havde

man fået reguleret den mest krogede del af byen, skabt bedre trafik­

forhold og lagt grunden til en ommatrikulering af hele området.

I Nørre Kvarter blev Teglgårdsstræde lagt om, så det dannede en

retliniet forlængelse af Lars Bjømsstræderne. Linien langs Nørrevold

blev rettet ud før branden.

I Klædebo kvarter blev kirkegården på en del af sin sydside af­

grænset af en ny gade, Dyrkøb, der ved en kort stump gade var for­

bundet med Klædeboderne (nu Skindergade).

I Frimands Kvarter dannedes dels ved udvidelse af Lille Hellig-

geiststræde og Tugthusporten og dels ved gadegennembrud en ny

forbindelse mellem Amagertorv og Skindergade.

I Rosenborg Kvarter blev der kun anlagt et enkelt, kort stykke ny

gade, idet Brøndstræde blev forlænget til Gothersgade.

Kommissionens næste arbejde var at sørge for afpæling af de nye

gadelinier så grundejerne vidste, hvad de havde at rette sig efter.

Dette arbejde var i gang i begyndelsen af 1729,30 og derefter hører

man ikke mere til kommissionen. Det blev næppe den, der fuldførte

arbejdet med afpælingen, idet dette arbejde trak ud i flere år.31

IV . B YGN IN G SKOM M ISSIO N EN FO R KØ BENHAVN

I et brev fra Reguleringskommissionen til Danske Kancelli, dateret

29/2 1729, beskrives borgernes modstand mod byggerestriktioneme -

særlig forbudet mod at bygge af bindingsværk - og det foreslås, at

der, for at bringe mere orden i genopbygningen, gives stadskonduk­

tøren Søren Balle og stadsbygmester Banner Matthisen autorisation