20 / 73
VOR BY — SOM DEN BURDE VÆRE
EN ENQUÊTE
Redaktionen af »Dagbladet« har til en Række kendte
Mænd og Kvinder rettet det Spørgsmaal: »Har De
noget særligt Ønske i Retning af Kjøbenhavns For
skønnelse? Er der nogen Enkelthed, De vil have fjær
net, eller noget nyt, De vil have tilvejebragt?«
Da Enqueten, hvortil Idéen øjensynlig er hentet fra
den af vor Forening nylig udgivne Bog »Kjøbenhavn
—
som den er
—
og som den burde være«, har ikke
ringe Interesse for Medlemmerne af vor Forening,
bringer vi i det følgende et Uddrag af de hidtil offent-
liggjorte Besvarelser.
ARCHITEKT
THORVALD JØRGENSEN:
T
eg
ønsker en Million Kroner til Istandsæt
telse og Forskønnelse af Christianshavns
Vold. Den halve Million vil medgaa dertil —
og den anden halve skal bruges til Iværksæt
telse af de Nyanlæg, hvormed vi vil holde Sta
ten skadesløs for de Tab, den lider ved ikke at
kunne udstykke Voldpartiet til Byggegrunde.
Tanken er at fylde Voldgraven, sløjfe Volden
og lade Kommunen købe hele Terrænet til A n
læg af Gader med femetages Huse. Det vil dog
maaske gøre noget Indtryk paa dem, der hol
der af deres By, hvis den Tanke kommer til at
staa dem rigtig klar — femetages Huse i Ste
det for et dejligt, landskabeligt Parti. Vor vig
tigste Opgave for lange Tider bliver nu at søge
at redde Christianshavns smukke, gamle Vold,
Kjøbenhavns sidste Voldrest, Hovedstadens
eneste Minde af den Art om de historiske Dage.
Den Million Kroner, som jeg haaber en Rig
mand snart vil lægge Grunden til med et rundt
Bidrag, der kan trække flere til sig, er mit store
Ønske, men jeg har ogsaa nogle andre Øn
sker:
Jeg ønsker Penge til en Forandring — ikke
Fjernelse, men Forandring — af Storkespring-
vandet, til Anbringelse af tre nye og bedre
modellerede Løver paa Danmarks-Monumen-
tet udenfor Statens Museum for Kunst og til
Rejsning af Bymærker rundt om, hvor Hoved
staden afgrænses.
I gamle Dage afgrænsedes Kjøbenhavn af
Byportene. Nu ved man ikke, hvor den begyn
der, og hvor den holder op. Jeg vil gerne have
rejst nogle dekorative Sten-Mærker ved Valby,
Amager, Strandvejen o. s. v., hvert svarende
til Stedets Karakter, og som angiver, at nu gaar
vi ind i Hovedstaden. Til det første har vi en
smuk Plads: det lille, trekantede Stykke Græs
plæne paa Strandvejen, udfor Tuborg, dér
hvor Sporvejslinierne deler sig. Vi mangler
hun femten Tusinde Kroner til et anseligt, de
korativt Bymærke.
Og endelig har jeg jo mit eget lille Slot her
inde i Kjøbenhavn. Det vil jeg ogsaa meget
gerne have gjort noget godt for — og især lig
ger Ridebanen mig paa Hjerte.
Ridebanen er og bliver nu Slottets Hoved
side, hvor meget Kjøbenhavnerne saa vil gøre
den anden Side til det. Og efterhaanden, som
Byen rykker mere vestpaa, vil Slottet ogsaa
faa sin Tilgang fra den Kant.
Jeg har en bestemt, færdigudarbejdet Plan
til Ridebanens Omlæggelse, som jeg ikke tid
ligere har omtalt, men som gerne maa komme
frem ved denne Lejlighed. Jeg synes ikke, Fru
M
arie
C
ar l
N
ie lsen s
Rytterstatue af
C
h r i
stian
d en
N
ie n d e
skal staa midt ude paa Ba
nen, ensom og forladt. Den skal staa nærmere
inde mod Slottet. Hele Banen ønsker jeg sæn
ket en Meter, altsaa ved Gravning. Derved
kommer Statuen til at staa paa en Terrasse, og
syv Trin skal føre op til den. Paa hver Side af
den — altsaa oppe paa Terrassen — skal være
en høj Fontæne. Og Banens Midterparti skal
optages af et stort Bassin. Ved festlige Lejlig
heder kan nogle enkelte Vandstraaler med
Guldæbler stige op fra det
men til daglig
skal Vandet ligge stille og blankt i Bassinet
og genspejle Slottet. Det tror jeg vil blive af
smuk Virkning.
Hvis De til Slutning vil høre et Ønske, der
slet ingen Ting koster at realisere, og som dog
kan blive af mægtig Betydning for Hovedsta
dens Udseende, saa ønsker jeg, at vi måa faa
en effektiv kunstnerisk Censur over Nybyg
ninger paa de Grunde, som Kjøbenhavns Kom
mune ejer. Som Eksempel paa, at den nuvæ
rende Censur er — lad mig kalde det al t f or
elskværdig, kan jeg nævne Ryvangskvarteret
Tampen brænder nu paa det gamle Bane-
gaardsterræn. Det skal vi overlevere til Efter
13