/
Renholdelsen af en monumental Bygningsom
Domhuset, og naar et saa rigt og fint Selskab
som Sukkerfabrikkerne lader en hæslig Fa
briksbygning skæmme et af Byens dejligste
Punkter. Det er ikke Architekten, men Selska
bet, der bærer Ansvaret.
I Stedet for at bygge høje Huse ved vore
Kanaler, der er noget af det kønneste, vi har,
skulde vi beplante deres Kajer med Slyngplan
ter, som Berlinerne har beplantet store Dele
af Sprees, for at den kunde komme til at ligne
Tiberen, hvis Stensætninger overalt afbrydes
af grønne Vækster.
Naar jeg nu skal sammenfatte mine Ønsker
i et eneste stort, saa ønsker jeg, at Kjøbenhavn-
erne, navnlig Husejerne, ikke vil nøjes med
at t al e om Kjøbenhavns Forskønnelse, men
at de hver især i H a n d l i n g vil vise deres
Kærlighed til Byen: én ved at lade Kalkpud
set hugge af sin Ejendoms Façade, saa de røde
Mursten kan komme frem for Dagens Lys, en
anden ved at dække sine Mure med Slyng
planter, en tredie ved ikke at tænke for meget
paa den øjeblikkelige Fordel, naar han kan
faa Lov til at opføre en Kaserne, hvor der er
en smuk Udsigt, osv.
At hver enkelt Borger værner om Byens
Skønhed, vil i Længden betale sig mangefold;
og vi maa alle gøre vort til, at vor Hovedstad
kan være den Titel bekendt, Englænderne giver
den, naar de kalder Kjøbenhavn: »Dronningen
ved Østersøen«.
KUNSTMALER
ERICK STRUCKMANN:
Paa Spørgsmaalet om, hvilket Ønske man
kunde nære med Hensyn til Kjøbenhavns For
skønnelse, fristes man let til at fremsætte en
lang og detailleret Ønskeseddel!
Men ak! Det er dog til ingen Nytte, thi hvor
mange gode Borgere i vor By har ikke ofte
gjort dette og næsten altid uden Resultat.
Det saakaldte praktiske Liv og tusinde pe
kuniære Hensyn har efterhaanden ganske ra
seret vor gamle By for dens architektoniske
Minder, og den Tid nærmer sig, hvor man
ikke længer kan se, at Kjøbenhavn har en æld
gammel og højtkultiveret Historie, thi de sid
ste halvhundrede Aar har vi jo gjort et propert
Arbejde for at ødelægge og udslette alle de
rige og skønne Minder fra svundne Kultur
tider.
Vor gamle By er snart ved at ligne et af
vore mange velhavende Parvenuhjem, hvor
.»antike« Kommoder og polstrede Silkemøbler
af alle Stilarter er blandet i et smagløst Kaos.
Er ikke det nuværende Gammeltorv et sør
16
geligt Eksempel paa denne Smag! — Dette een
Gang saa skønne og rolige Torv med de for
nemme, gamle Empire-Huse har vor Tid for
vandlet til en architektonisk pralende Krambod,
hvor endog en af vore allerbedste nulevende
Architekter har deltaget i Ødelæggelsesværket.
— Var det dog ikke snart muligt, at man her
i vor By kunde samles om det beskedne Ønske
at skaane de faa Rester af vor gamle architek
toniske Skatte!
Jeg har nævnt Gammeltorv, som allerede
er haabløst ødelagt. Den bedste Del af Bredgade
staar nu for Tur. Her ligger endnu samlet en
Perlerække af fornemme Bygningsværker: det
gamle chirurgiske Akademi, Rigsdagsbygnin
gen, Frederiks Hospital med tilliggende Pa
læer. — Her skal Ødelæggelsesværket nu paa
begyndes med Gadegennemskæring og even
tuel Nedrivning af Frederiks Hospital.
Saa har vi af det historiske Kjøbenhavn snart
kun Slotsholmen tilbage, og alle er vi jo enige
om dennes Skønhed, men ikke desto mindre
har man ogsaa her begyndt Ødelæggelsesvær
ket. Uden alvorlig Protest er det gamle kgl.
Bibliotek — det nuværende Rigsarkiv — om
bygget og ramponeret saavel indvendig som
udvendig paa oprørende Vis, og nu tales der
om snart at udvide Ministerierne. Saa kan vi
maaske faa Lov at opleve den samme Lemlæ
stelse af alle de dejlige gamle Nabobygnin
ger: Staldmestergaarden, Ministerialbygnin-
gerne, Chr. IV ’s Bryghus osv.
— Fjenden er som sagt allerede i An-
marsch —
Christianshavns Vold skal jævnes med Jor
den! Moderne Sukkerfabriker og Dampskor
stene er allerede nærgaaende Naboer, Faren
er overhængende! —
Tillad mig derfor paa Deres Forespørgsel
om min Stilling til Kjøbenhavns Forskønnelse
at udtale det beskedne, men bestemte Ønske,
at det først og fremmest maa lykkes at bevare
Resterne af Kjøbenhavns h i s t o r i s k e Skøn
hed! — og ganske særlig S l o t s h o l m e n med
sine mange herlige gamle Bygninger og dens
aarhundredgamle Patina!
Og gid hver den, som forbryder sig mod
Slotsholmen, maa møde en saa harmdirrende
Protest, at yderligere Ødelæggelse een Gang
for alle umuliggøres.
MAGISTER SIGURD MULLER:
Skulde jeg opregne alle de Ønsker, jeg næ
rer med Hensyn til Kjøbenhavns Forskønnelse,
blev jeg sent færdig. Lad mig da nøjes med
at pege paa enkelte Punkter, hvor jeg særlig
længes efter at se noget fremmet, noget garn-