Forskønnelsen

Renholdelsen af en monumental Bygningsom

Domhuset, og naar et saa rigt og fint Selskab

som Sukkerfabrikkerne lader en hæslig Fa

briksbygning skæmme et af Byens dejligste

Punkter. Det er ikke Architekten, men Selska

bet, der bærer Ansvaret.

I Stedet for at bygge høje Huse ved vore

Kanaler, der er noget af det kønneste, vi har,

skulde vi beplante deres Kajer med Slyngplan

ter, som Berlinerne har beplantet store Dele

af Sprees, for at den kunde komme til at ligne

Tiberen, hvis Stensætninger overalt afbrydes

af grønne Vækster.

Naar jeg nu skal sammenfatte mine Ønsker

i et eneste stort, saa ønsker jeg, at Kjøbenhavn-

erne, navnlig Husejerne, ikke vil nøjes med

at t al e om Kjøbenhavns Forskønnelse, men

at de hver især i H a n d l i n g vil vise deres

Kærlighed til Byen: én ved at lade Kalkpud

set hugge af sin Ejendoms Façade, saa de røde

Mursten kan komme frem for Dagens Lys, en

anden ved at dække sine Mure med Slyng

planter, en tredie ved ikke at tænke for meget

paa den øjeblikkelige Fordel, naar han kan

faa Lov til at opføre en Kaserne, hvor der er

en smuk Udsigt, osv.

At hver enkelt Borger værner om Byens

Skønhed, vil i Længden betale sig mangefold;

og vi maa alle gøre vort til, at vor Hovedstad

kan være den Titel bekendt, Englænderne giver

den, naar de kalder Kjøbenhavn: »Dronningen

ved Østersøen«.

KUNSTMALER

ERICK STRUCKMANN:

Paa Spørgsmaalet om, hvilket Ønske man

kunde nære med Hensyn til Kjøbenhavns For

skønnelse, fristes man let til at fremsætte en

lang og detailleret Ønskeseddel!

Men ak! Det er dog til ingen Nytte, thi hvor

mange gode Borgere i vor By har ikke ofte

gjort dette og næsten altid uden Resultat.

Det saakaldte praktiske Liv og tusinde pe

kuniære Hensyn har efterhaanden ganske ra

seret vor gamle By for dens architektoniske

Minder, og den Tid nærmer sig, hvor man

ikke længer kan se, at Kjøbenhavn har en æld

gammel og højtkultiveret Historie, thi de sid

ste halvhundrede Aar har vi jo gjort et propert

Arbejde for at ødelægge og udslette alle de

rige og skønne Minder fra svundne Kultur

tider.

Vor gamle By er snart ved at ligne et af

vore mange velhavende Parvenuhjem, hvor

.»antike« Kommoder og polstrede Silkemøbler

af alle Stilarter er blandet i et smagløst Kaos.

Er ikke det nuværende Gammeltorv et sør

geligt Eksempel paa denne Smag! — Dette een

Gang saa skønne og rolige Torv med de for

nemme, gamle Empire-Huse har vor Tid for

vandlet til en architektonisk pralende Krambod,

hvor endog en af vore allerbedste nulevende

Architekter har deltaget i Ødelæggelsesværket.

— Var det dog ikke snart muligt, at man her

i vor By kunde samles om det beskedne Ønske

at skaane de faa Rester af vor gamle architek

toniske Skatte!

Jeg har nævnt Gammeltorv, som allerede

er haabløst ødelagt. Den bedste Del af Bredgade

staar nu for Tur. Her ligger endnu samlet en

Perlerække af fornemme Bygningsværker: det

gamle chirurgiske Akademi, Rigsdagsbygnin

gen, Frederiks Hospital med tilliggende Pa

læer. — Her skal Ødelæggelsesværket nu paa

begyndes med Gadegennemskæring og even

tuel Nedrivning af Frederiks Hospital.

Saa har vi af det historiske Kjøbenhavn snart

kun Slotsholmen tilbage, og alle er vi jo enige

om dennes Skønhed, men ikke desto mindre

har man ogsaa her begyndt Ødelæggelsesvær

ket. Uden alvorlig Protest er det gamle kgl.

Bibliotek — det nuværende Rigsarkiv — om 

bygget og ramponeret saavel indvendig som

udvendig paa oprørende Vis, og nu tales der

om snart at udvide Ministerierne. Saa kan vi

maaske faa Lov at opleve den samme Lemlæ

stelse af alle de dejlige gamle Nabobygnin

ger: Staldmestergaarden, Ministerialbygnin-

gerne, Chr. IV ’s Bryghus osv.

— Fjenden er som sagt allerede i An-

marsch —

Christianshavns Vold skal jævnes med Jor

den! Moderne Sukkerfabriker og Dampskor

stene er allerede nærgaaende Naboer, Faren

er overhængende! —

Tillad mig derfor paa Deres Forespørgsel

om min Stilling til Kjøbenhavns Forskønnelse

at udtale det beskedne, men bestemte Ønske,

at det først og fremmest maa lykkes at bevare

Resterne af Kjøbenhavns h i s t o r i s k e Skøn

hed! — og ganske særlig S l o t s h o l m e n med

sine mange herlige gamle Bygninger og dens

aarhundredgamle Patina!

Og gid hver den, som forbryder sig mod

Slotsholmen, maa møde en saa harmdirrende

Protest, at yderligere Ødelæggelse een Gang

for alle umuliggøres.

MAGISTER SIGURD MULLER:

Skulde jeg opregne alle de Ønsker, jeg næ 

rer med Hensyn til Kjøbenhavns Forskønnelse,

blev jeg sent færdig. Lad mig da nøjes med

at pege paa enkelte Punkter, hvor jeg særlig

længes efter at se noget fremmet, noget garn-