26 / 73
vidt muligt — E n h e d i P l a d s b i l l e d e t ogsaa
fra Architekturens Side. Den Type, hvorefter
der blev bygget, var sikkert Kvisthustypen, der
er bleven saa yndet og saa almindelig her til
Lands.
Op i det 18de Aarh. rejste sig atter nye og
ofte statelige Bygninger, denne Gang langs
Torvets vestlige Side; her byggedes Hoved
vagten; længere nede laa det
AHLEFELDT’ske,
senere det GRAM’ske Palæ, nu Hotel d’Angle
terre, Længere nede igen, hvor nu Magasin
du Nord ligger, opførtes det BjELKE’ske, senere
HoLSTEiN’ske
Palæ.
Og selv hvor der ikke opførtes store, monu
mentale Nybygninger, var det gennemgaaende
anselige og velbyggede Huse, hvor saa godt
som kun Stands- og Rangspersoner holdt til.
I Midten af Aarhundredet opførtes saa mel
lem Gethuset og Holmens Kanal det Kgl. The-
ater, der satte det monumentale Punktum til
denne Side.
Nu er det kun muligt ved Hjælp af gamle
Tegninger og Stik at danne sig et Indtryk af,
hvor smuk og aristokratisk en Plads Kongens
Nytorv dengang var.
Den paabudte Ensartethed i Bebyggelse
havde det vel vist sig umuligt at overholde.
Men i det 18de Aarhundrede ejede Torvet al
ligevel en vis architektonisk Helhedsstemning.
Architekturen i Størsteparten af de Bygninger,
der indfattede Torvet — store og smaa, offent
lige og private — holdtes alle sammen af det
korrekte, velordnede, i den enkelte Bygning
altid ligevægtige, der er Barokkens Stilmærke.
De Tilføjelser i Klassicisme,
H
ar sd or ff
gav
denne barokke Plads i to hver for sig saa fine
og noble Bygningsværker som hans eget Hus,
nu delvis Udenrigsministeriets Ejendom, og
E
r ic h se n s
Palæ har ikke kunnet bryde Stem
ningen. Dertil er Familieskabet mellem de to
Stilarter altfor intimt.
Men da Kongens Nytorv stod i sin Glans,
var man begyndt at omkalfatre det og gribe
ind i Torvets oprindelige Idé. Allerede i det
18de Aarh. fjærnedes Krindsens Beplantninger
og kun et snævert Stakitværk blev tilbage.
Dette var ikke til Gavn for Pladsbilledet. Paa
det store Torv maatte Statuen næsten blive
helt borte. Derpaa er der dog senere bødet no
get ved dens nuværende Beplantning, hvis
herlige Træer burde være de mest paaskønnede
i hele Kjøbenhavn.
Først i sidste Slægtled er det dog, at U lyk
kerne er komne over Kongens Nytorv, saa det
— trods alt, trods det, at en stor Plads som
den altid vil imponere og trods megen udmær
ket Architektur her og der — alligevel falder i
Stumper og Stykker.
Et for et har de gamle Patricierhuse og Pa
læer maattet vige for Nybygninger. Man spør
ger uvilkaarlig, om dette nu ogsaa har været
nødvendigt, om ikke langt mere af den gode,
gamle Architektur paa denne Plads havde kun
net bevares. T h i B e v a r i n g e n af s k ø n n e
B y g n i n g e r fra Fo r t i d e n er B o r g e r n e s
mo r a l s k e Pligt. Viser det sig ganske ugør
ligt at bevare dem helt urørte, maa de under
eventuel Ombygning ændres med Skaansom-
hed, saa de saa vidt muligt beholder deres ar-
chitektoniske Karakter. Et saadant Forsøg, der
er falden saare heldigt ud, viser den
K
a n n e
-
woRFF’ske Ejendom paa Hjørnet af Bredgade
og Strandstræde. Store Butiksruder kan ind
sættes paa mange Maader. Den slettest tænke
lige er anvendt overfor
H
ar sdor ffs
Gaard,
hvis strænge Ydre ganske er gaaet tabt derved.
Endnu har man dog et ejendommeligt og i
bedste Forstand historisk Architekturbillede for
sig, naar man lader Øjet følge Bygningsræk
ken fra Charlottenborg, over Husene i Nyhavn,
den KANNEWORF’ske Ejendom og til
T
hotts
Palæ. Men dermed er Glæden ogsaa forbi fore
løbig. Hele Resten af Torvets Indfatning mod
Nord og Vest er bleven ganske forstyrret. Dette
betyder ikke, at der ikke baade her og der har
vist sig et rigtigt Blik og de rette Bestræbelser.
Men altfor mange Muligheder er her gaaet i
Løbet og i det store og Hele er Kongens N y
torv som en virkelig Architekturplads uhjælpe
lig fortabt.
Til det gode, der er at sige, hører Placerin
gen af St. Nordiskes Bygning i Nyhavns Akse.
Det er der monumental Mening i, og det føles
rent umiddelbart. Men ved en Monumental
bygning, som denne baade er og som den præ
tenderer at være, burde der bedre være regnet
med, at den ligger ud til en stor Plads og skal
kunne virke paa Afstand. Det gør baade
T
h o tt
’
s
Palæ og Charlottenborg, de er trukne
op i store, tydelige Linier og er monumentale;
men Smaaligheden i St. Nordiskes Facadeind
deling og Dekoration er altfor paafaldende.
(Den havde virket meget bedre paa en lille Plads
eller i en bred Gade). Den samme Fejl gælder
Behandlingen af Hotel d’Angleterre. Dets Fa
cade er i bedste Fald fuldkommen interesse- og
karakterløs. Men denne Bygning havde lige
ledes udmærkede Betingelser for at kunne være
mellem de af en Plads’ egentlige »Hovedbyg
ninger«, der holder sammen paa Billedet, og
faar os til at glide lettere henover Mislighol
delsen af Pladskunstens Love baade her og der.
Magasin du Nord’s store Hus, der for sin
Tid ikke er noget daarligt Forsøg i en helt ny
og vanskelig Bygningstype, er — trods Tilslut
ning til fransk Renæssancearchitektur - altfor
19