valgte en Del nye og friske Kræfter, der skulde
føre Virksomheden videre. De nye Mænd var
Architekterne
M
a g d a h l
-N
ie l sen
og
F
ritz
K
och
samt Maleren
J
e n s
M
ø l l e r
-J
e n s e n
,
af
hvilke Architekt
K
och
valgtes til Formand.
Der udkastedes nu Planer til Omdannelse af
den forreste Del af Langelinje, (Architekt
S
øren
L
em c h e
)
og til Opmaling af Husfacaderne paa
Graabrødretorv
(J
e n s
M
ø l l e r
-J
e n s e n
),
hvor
de grimme Slagterboder i Mellemtiden endelig
havde maattet vige Pladsen. Foreningen havde
helst set disse Slagterboder afløste af en Brønd,
til hvilken man havde fremskaffet et Udkast
(af Architekt
M
ø r k
-H
a n s e n
)
*), men Kom
munen ønskede en af de bekendte smaa grønne
Plæner, og dermed fik det da foreløbig sit For
blivende. Efter
F
ritz
K
o ch s
Død 1906 overtog
M
ø l l e r
-J
e n se n
Foreningens Ledelse, medens
der samtidig foretoges en Række Nyvalg til
Bestyrelsen. Under
M
ø l l e r
-J
e n s e n s
energi
ske og initiativrige Formandsskab gik Forenin
gen nu en kraftig Opgangsperiode imøde. Der
afholdtes straks et stort Agitationsmøde med
Taler af Architekt
L
e u n in g
B
orch
og Prof.
juris
C
a r l
T
orp
,
og alene paa dette Møde fik
Foreningen c. 400 nye Medlemmer, hvilket jo
betød et mægtigt Fremskridt efter den Tids
Maalestok.
Foreningen søgte og fandt nu stadig nye
Virkefelter. Den formaaede Ingeniørerne
A
l e x
.
Foss og O. K.
N
o b e l
til at udarbejde et Projekt
til nye Strandveje, der paany skulde aabne
Kjøbenhavnerne Adgang til Sundet, hvorfra
de sidste Aartiers uheldige Udvikling havde
faaet den spærret ude. Man foranstaltede
en Konkurrence om smukke Udhængsskil
te**) og fik Architekt
A . C
l em m e n se n
til
at udarbejde det kendte Projekt om Bebyg
gelsen af Nikolai Plads ***J — en Plan, hvis
Realisation desværre nu for stedse er skrinlagt,
efter at Opførelsen af den
R
e n t zm a n n
’
ske
kommunale Kirkebygning i Forbindelse med
Taarnet nu er i fuld Gang. Foreningen gav
endvidere Idéen til Opmalingen af den mor
somme gamle Husrække i Nyhavn
(M
ø l l e r
-
J
e n s e n
).
Den tilvejebragte Forslag til Regu
leringen af Vesterbros T o rv f)
(M
artin
N
y r o p
)
og tilbød at skænke en Brønd til Opstilling
paa Torvet
(R
a sm u s
H
a r b o e
),
en Plan, der
paa Grund af Forhold, over hvilke Foreningen
ikke har været Herre, først nu efter 8 Aars
Forløb er blevet virkeliggjort. Til den Kon
kurrence om Udkast til Brønden, i hvilken
R
a sm u s
H
arboe
blev den sejrende, indsendte
*) Forskønnelsen IV. Aarg. Side 26.
**)
—
II.
95.
* **)
—
III. -
-
52.
f )
—
I.
2.
N
iels
S
kovg a ard
den morsomme Havheste-
brønd*), som Kommunen efter Sigende paa
tænker at opstille paa Kultorvet.
Foreningen paabegyndte endvidere en brav
Kampagne for Frihedsstøtten og dens Omgi
velser (Professor
H
ack
K
am pm a n n s
Buegangs
projekt) og bragte Spørgsmaalet om de nye
Kilometersten til en Afgørelse, der vakte al
mindelig Tilfredshed ogsaa udenfor Kjøben-
havn.
I 1910, da Foreningen fyldte 25 Aar, havde
man naaet et Medlemstal paa ca. 1150. Virk
somheden var efterhaanden blevet saa omfat
tende, at Foreningen da allerede et Par Aar
havde maattet have sit eget Kontor med fast
Kontortid, og Hr.
M
ø l l e r
-J
e n s e n
,
hvis private
Arbejde ikke mere tillod ham at ofre sin Tid
for Foreningens mange og omfattende Opgaver,
trak sig tilbage, fulgt af alles Tak for det store
Arbejde, han havde udrettet i sin Formandstid.
Formandsskabet overtoges af Grosserer
C
h r i
stian
H
o lm
,
der ledede Foreningen i 2 Aar
indtil 1912. Efter dette Aar er Foreningen ledet
af sin nuværende Formand, Architekt
T
h o r
v a l d
J
ø r g e n se n
.
Dermed er vi kommet de seneste Aars Begi
venheder ind paa Livet. Arbejdet med en Del
Opgaver, der gik igen fra tidligere Aar, og som
endnu ikke havde fundet deres Løsning (Fri
hedsstøtten, Vesterbros Torv, Strandvejen) fort
sættes med større eller mindre Held — det er
jo ikke altid, at Foreningen er velset Gæst,
hvor den kommer. Og nye Opgaver kom til:
Spiret paa vor Frue Kirke**), Christianshavns
Vold***), Dyrehavens Forfaldf), Gravmin
der f f ) , for blot at minde om dem af Opgaverne,
der har sat Sindene i stærkest Bevægelse baade
i den ene og den anden Henseende.
#
Vi har i det foregaaende væsentligst talt om
Foreningens Ma a l , et Par Ord om dens M i d
l er vil i denne Forbindelse være paa sin Plads,
ikke mindst for at retlede de Misforstaaelser,
der undertiden kommer frem ud fra den Op
fattelse, at Foreningen maa kunne løse alle de
Opgaver, der stilles den, eller som den selv
ønsker at stille.
Det vil være umiddelbart indlysende, at Om
fanget og Arten af Foreningens Virksomhed i
meget væsentlig Grad er betinget dens peku
niære Ydeevne. Det vil ligeledes være indly-
*) Forskønnelsen IV. Aarg. Side 17.
**)
—
I.
-
9 og 33 og III.
Aarg. Side 21.
***). Forskønnelsen III. Aarg.Side 65 og 81.
f )
—
III.
-
- 2, 13 og 30.
f t )
~
I.
-
- 57, 101.
2 4