Forskønnelsen

meget af et h y p e r m o d e r n e Glashus til at

det, blot tilnærmelsesvis, passer ind i sine Om 

givelser. Paa en anden Maade end om de to

tidligere nævnte Bygninger gælder det ogsaa

om denne, at den kun daarligt gaar ind i Plads

billedet. Man har heller ikke her regnet med,

at en r u mm e l i g P l a d s s t i l l e r s ær l i g e

F o r d r i n g e r t i l s i n e s t o r e H u s e i R e t n i n g

af Mo n ume n t a l i t e t . Og er samme Plads

yderligere, som netop Kongens Nytorv historisk

og endnu den Dag i Dag s t i l i s t i s k b e s t emt

af B a r o k k e n s B y g g e s k i k , s aa s ka l der i

den enk e l t e hel t n y e B y g n i n g s A r c h i 

t ekt ur t ag e s H e n s y n dertil. Det behøver

ikke at betyde slavisk Underkastelse under

noget fra Fortiden givet. Men som man ikke

hænger et Olietryk op paa sin Væg mellem gode

Malerier, maa man ogsaa forlange, at Væggene

om en af vore mærkelige offentlige Pladser

ikke spoleres for os!

Alt dette har

a h l e r u p

forstaaet, da han i

det Kgl. Theater skabte en særdeles god M o 

numentalbygning, mægtig og drøj, med faste

Omrids, meget i Slægt med Barokkens Idealer.

Den kan taale at ses paa Afstand. Kun Skade,

at denne nu saa snavsede og triste Bygning er

i Stuk, og ikke har kunnet gennemføres i ægte

Stenmateriale. Men Kongens Nytorv rummel

et af de aller mest afskrækkende Eksempler i

Nordeuropa paa mislykket Forsøg paa at skabe

»stor« Arkitektur. Der er Standards Bygning,

klistretklods op ad det stilfulde, diskrete

hotts

Palæ. Denne Tegnebrætsfacade mangler, trods

det, at den er holdt i stort Maal, al virkelig

monumental Inddeling og Holdning. Den er

tilmed holdt i Uskylds hvide Farve og stikker

paa grelleste Maade af mod alt, hvad der ellers

tiltrækker sig Opmærksomhed paa den Plads.

Og værre end det! Den trækker magnetisk

Blikket til sig ved sin udfordrende Væremaade,

saa den næsten er bleven Pladsens »Hoved

bygning« til denne Side. Dens Nabo til ven

stre, opført af G.

v e d e

*),

er derimod bleven

til ud fra den rigtige Følelse for Kongens N y 

torvs architektoniske Karakter. Det er et rødt

Pilasterhus med enkle, letfattelige Forhold.

Dets Type og Motiver holder sig da ogsaa til

en ældre Bygning, der i sin Tid laa paa nu

værende »Standards« Grund.

Men rundt om paa Pladsen er der andre

døde og uhyggelige Punkter. Der er de græs

selige Partier ved Hovedvagtsgade og Torden

skjoldsgade, hvor i ø j n e f a l d e n d e G a d e 

u d l ø b er b l e v e n v a n r ø g t e d e me d D ø g 

net s v ær s t e Ar c h i t e k t u r .

Saaledes rejser Kongens Nytorv da ogsaa

*) Dette er ikke rigtigt. Huset er opført efter

Tegninger af Architekt FR. L.

LEVY.

Red.

2 0

Problemet om Nybygninger og det offentliges

Forpligtelse til at ordne og vejlede i Tilfælde,

hvor Privates Misgreb berøver eller truer med

at berøve os kulturelle Værdier, der ret beset

ikke er Enkeltmands, men tilhører os alle.

Kongens Nytorv er god at drage Lære af.

Men — vil man sige — det er for sent at kaste

Brønden til, naar Barnet er druknet! Selvføl

gelig. Dog staar man jo nu overfor en om 

fattende og kostbar Omregulering af Færdselen

med tilhørende f akt i s ke Forandringer i Tor

vets Fysiognomi. Der er altsaa endnu M u lig

hed for at miste noget — som der paa den an

den Side ogsaa er Mulighed for at vinde noget.

Og i al Fald: Kongens Nytorvs Skæbne — hvad

det var, hvad det er blevet til og hvad det

kunde have været — kan virke vejledende og

opdragende med Hensyn til Behandlingen af

andre Dele af Kjøbenhavn, overhovedet af de

Partier i vore Byer, der endnu har noget vær

difuldt at miste eller vinde«.

(Turisttidende, Marts 1915).

Af alle Kunstformer inden for Architekturens

Omraade turde »Pladskunsten« vel nok være

den vanskeligste, men ogsaa den, der i væsent

lig Grad evner at give Udtryk for en Bys Kul

tur. Vi er ikke forvænt med »Pladskunst« her

hjemme, og de faa gode, gamle Torve, vi har,

har vi efter Evne søgt at forkludre. Vi har ikke

i Tide været opmærksom paa den stilfærdige

Form for Pladskunst, for hvilken der var givet

Udtryk i Torve som Gammeltorv, Amagertorv-

Højbroplads ogKongens Nytorv. At G a m m e l 

t or v fra at være en stilfuld Plads, hvis Bygnin

ger var afstemt harmonisk efter hinanden, i

Tidens Løb er blevet til en Slags architektonisk

Billedbog med Prøver af de mest forskelligar

tede moderne Bygningsformer, hver for sig ud

mærkede Bygninger, men blot opført med kom

plet Foragt for, hvorledes det enkelte Hus kom

til at passe i Gadebilledet, og uden Spor af

Hensyn til, at det vilde forstyrre den Harmoni,

der paa et givet Tidspunkt hvilede over Plad

sen, er fremhævet saa ofte, at en nærmere Be

visførelse her vil være overflødig. Gammeltorv

er og bliver haabløst forkludret, og derved er

intet mere at gøre. Am a g e r t o r v fik man og

saa lykkelig og vel spoleret ved Opførelsen af

den skrækkelige, af alskens Reklamepynt over

hængte og som alle Parvenuer saa paatræn

gende Kasse mellem Østergade og Kirkestræde.

H ø j b r o p l a d s kan muligvis endnu reddes,

dersom Grundejerne ved senere Ombygninger

— eventuelt under Pres af den offentlige M e

ning — vil vise det Hensyn, som det andet