52 / 73
KJØBENHAVNS
GAMLE TAGE OG DE NY
A f Architekt P. V . JEN SEN KLINT.
N
AAR man er født paa en Kvist i
en afKristianshavns Baggaarde,
glemmer man ikke de gamle røde Ta
ge, hvordan de kan fange Solen, »saa
Gløden i et ungt nytændt Sind slaar
ud i lys Lue«. Saadan omtrent skri
ver
M
a r t i n
A
n d e r s e n
N
e x ø
om sine
Barndomserindringer, og vi som hø
rer til samme Slægtled som han, for-
staar det og stemmer i med, at det
Mylder af røde Tage og Kviste og Gav
le og Frontespicer, som krydser hin
anden i vore gamle Bykvarterer, hvad
enten man ser dem fra Runde Taarn
eller Frelsers, bliver ved at varme Sin
det, om det saa er blevet gammelt.
Det er ogsaa værd at gaa en Tur
langs de gamle Kanaler, Frederiks-
holms og Gammelstrand, Nyhavns og
Kristianshavns, der kan man endnu
se Ansigtet paa de gamle rødtagede
Huse nogenlunde uforandret, bag ef
ter slaa et Slag ned langs Havnen
og slutte af foran Chr. d. 4des Bryg
hus.
Saavidt kunde et Tegltag drive det
i gamle Dage. Mægtig og bredt staar
det som en af Ægyptens Pyramider,
rigere, varmere — Monumentet over
selve det gamle Kjøbenhavn — Man
maa være en vaad Pind for ikke at
slaa ud i lys Lue.
Det Slægtled, der gik foran os, saa
anderledes paa Tingene, hvad brød de
sig om de maleriske Tagformer? Soli
diteten og den flademæssige Nøjagtig
hed — Skifertaget — var dem saa me
get værd, at de endogsaa troede det
var kjønnere end Tegltaget, og mange
kjære Huse og Kirker har faaet sig
4 5