18 / 148
Solbestraallng ved bebyggelse parallel med LyngbyveJ.
-------- - "T
— 1 -------- !""?
9,00
j9.00
/ / / / i .
/ / / / / / / / / / / / / m m .
Undersøgelse af belysningsforholdene ved en stokbebyg
gelse i R y p a r k e n .
Der er vist to yderligheder, I med 40 m friafstandmellem
husene, og II med
27
m mellem stokkene.
Den lodrette skravering angiver dettidsrum, hvor nabo
huset vil kaste skygge paa vinduerne i
Stueetagen. Lignende undersøgelser blev
foretaget med et alternativ, der
vendte stokkene vinkelret paa
Ole Nielsens Vej.
Under
søgelsen viste, at med fladt
tag vilde der hver dag
vare lysfra
3
¡4
til P I
2
time Ixngere ( end
med højt tag) paa
stueetagens
vinduer.
R y parken 1:5000. Københavns I V grund
kreds. Bygherre: A S Ryparken og Socialt
Boligbyggeri. Arkitekter: Poul Baumann, Ed
vard Heiberg og Karl Larsen, Fr. Wagner.
Bebyggelsesplan 1931: 3 etager med højt
tag.
Fri a fsta n d min. 2 6,5 m., max. 64.
U d n y tte ls e s g r a d : 0,61.
ebbe ud, maaske ikke m indst takket være „Kritisk
R ev y “s kritik. O pfattelsen af huset som facade af
løstes af en stærkere fornemm else af huset som
„klump“ videre til huset som genstand, som kon
struktion.
Facadehuset
med den overvejende interesse
for de rum lige virkninger havde sat sig sin pragt-
fuldeste blomst i P olitigaarden, som i virkeligheden
er
karréen
forfinet og kultiveret indtil det umenne
skelige i planens udform ning med de mange skæve
og forvredne hjørner, der skulde form idle overgan
gen til den cirkelrunde gaards facade.
U d viklingen skyldes heller ikke lovgivn in gen , der
som bekendt næsten altid kommer haltende bagefter.
Den nye byggelovs bestemmelser om lysafstand og
byggehøjder, der ikke længere, som tidligere, blot er
dikteret af
gadens
bredde, er saaledes ganske sikkert
direkte et resultat af, at de nye boligkvarterer ikke
længere er randbebyggelse m od om liggende gader,
men bestaar af enkelte fritliggende huse. T il gen
gæld maa det indrømmes, at K øbenhavns kommune,
dels gennem byplanafdelingen, dels gennem magi
stratens anden afdeling ved salg af egne grunde, har
haft en betydelig ind flyd else paa den lavere bebyg
gelsesgrad i de nye kvarterer.
Men den dybereliggende aarsag til ud viklin gen ligger
her som andre steder i den økonom iske udvikling.
T idligere var det alm indeligt, at en bygherre bygge
de et par opgange i en karré i det net af gader, som
var fastlagt fra stadsingeniørens kontor. D en stigen
de koncentration af kapitalen og bankernes beher
skelse af alle industrigrene (ogsaa byggevirksom he
den) og paa den anden side de koop erative og sociale
boligselskab i voksende størrelse m edførte, at en
enkelt bygherre kunde overkomm e at bebygge større
arealer med mange hundrede lejligheder paa een
gang, eller i hvert fald efter en fastlagt plan, i flere
byggeafsnit. D ette gav naturligvis mulighed for en
friere udformning uden hensyn til de eksisterende
gader og veje. B efolkningens stigende krav til lys og
luft og en vis mellemklasses økonom isk øgede beta
lingsevne gav sam tidig stødet til en bedre, friere,
mere bekvem udformning af huset. D et er ikke uden
interesse at konstatere, at netop i H o llan d , hvor de
imperiale indtægter tillo d ogsaa de øvre lag af ar
bejderklassen at have nogenlunde god levestandard,
blev de nye bebyggelser først ud viklet, ogsaa som ar
bejderboliger.
D en tekniske ud viklin g af centralvarm eanlæg og ma-
skinvaskerier med centrifuger og tørreapparater betød
ogsaa en lettelse for den komm ende parkbebyggelse.
Der blev f. elts. bedre plads i kælderen, saa man
kunde placere m eget af det rod, som ellers havde
skæmmet gaardinteriørerne, i særlige cyklekældere,
skarnkasserum og kæ lder-„gaard“ w .
c.er. Produktio
nen af varme i store centrale varm eanlæg fælles for
hele anlægget har igen m edført, at centralvarmen
Jan. Febr.ilarts Apr.Haj Juni Juli Aug.5ep.01ct. Bov.Dec.
1 4