19 / 148
økonom isk kan konkurrere med kakkelovnshuset og
derved m edvirker til, at de store samlede bebyggel
ser blev billigere i udlejning end det lille hus paa et
par opgange.
Stokbebyggelsen i Danmark blev i virkeligheden gen-
m dført med rækkehusene ved Hulgaardsvej („Bakke
husene“, Thorkild H enningsen og Ivar Bentsen).
For rækkehusene var det indlysende, at karré
bebyggelsen var en umulig form, men der gik
mange aar, inden man vovede skridtet til ogsaa at
bygge etagehuse i stokke. I 1928— 31 gennem førte
Københavns alm indelige Boligselskab en treetages
stokbebyggelse ved V ibevej, men endnu med stuerne
mod nord og syd til de parallelle veje, og med gaar-
de mellem hveranden stok, altsaa i virkeligheden kun
lange karréer, der var splittet op i begge ender. Den
første virkelige parkbebyggelse, hvor lejlighederne
var orienteret efter solen og ikke efter gaden, og hvor
altanerne (som ogsaa var noget nyt dengang — det
er blot 10 aar siden) vendte ud mod aabne beplan
tede arealer, medens gavlene vendte ud mod gader
ne, var den tidligere om talte bebyggelse
„D am to fte n “.
Bebyggelsesplanen blev vedtaget i 1930. H vordan de
nye Idéer laa i tiden kom tydeligt frem, da vi i
1931 skulde udarbejde en plan til Ryparken. D e tre
arkitektfirmaer Poul Baumann, Frederik Wagner, Karl
Larsen & Edvard Heiberg fremkom alle tre hver
for sig med en bebyggelsesplan udform et som stok
bebyggelse. Vor plan var den, der blev vedtaget,
fordi vi havde opløst de lange stokke i kortere
blokke forskudt for hinanden, hvad der gav længere
lysafstand for en del af lejlighederne. I virkelighe
den faar alle lejlighederne paa denne maade stor lys
afstand enten mod øst eller vest paa grund af, at til
kørselsvejene danner en spids vinkel med syd-nord-
retningen.
Tendensen med at gøre stokkene korte og forskudte
fortsatte i den næste bebyggelse Blidah for samme
bygherre (direktør Rasmus N ielsen) i 1932 og 34.
Bebyggelsen skylder sikkert meget af sit idylliske
præg, at den blev bygget i en hundredaarig gammel
have med store træer og gam le buske, men betød et
fremskridt i bebyggelsesmæssig henseende ved, at
blokkene blev gjort dybere. D en store husdybde er
utvivlsom t nødvendig for at opnaa en nogenlunde
økonom isk udnyttelse og kan uden vanskelighed gen
nemføres i de korte blokke, hvor forholdsvis mange
lejligheder er gavllejligheder. I virkeligheden ligger i
bebyggelsen med de korte og dybe blokke, som den
er udform et i Blidah, spiren til den bebyggelsesform,
som man har kaldt
punkthusbebyggelsen,
hvor huse
ne kun har een opgang, men lejligheder til syd, øst
og vest.
Stokbebyggelsens fordele ligger lige i dagen. God
orientering med stuer mod vest og soveværelser og
køkkener mod øst, billig gadeføring med hovedvej
30m B i 30m
I I
A. Parallelle stokke og B. U-formede karréer.
Ved at dreje den midterste stok i A opnaar man, som vist
i B, større lysafstande, men til gengæld fire hjørner, og
en trediedel af lejlighederne faar soveværelser og køkke
ner mod nord.
„Parkbebyggelse“ uden park.
5 e t a g e r . F r i a f s t a n d k u n c a. 2 5 m.
1 5
B l i d a h
1 : 5000,
Gentofte kommune.
Bygherre: AIS Bli
dah.
Arkitekter: Ivar Bentsen, Acton Bjørn, U. Berg, Edvard
Heiberg, Karl Larsen, A. Skjøt-Pedersen.
Bebyggelsesplan 1932. 3 e t a g e r m e d f l a d t t a g .
F r i a f s t a n d : mi n . 18 m., ma x . 5 5 m. Husdybde
12,5 m med karnap.
U d n y t t e l s e s g r a d : 0,76.
Gentofte kommune havde fastlagt 5 beboelseslag mod
Strandvejen og 2 beboelseslag paa bagarealet. Ved for
handling opnaaede man 3 beboelseslag over hele grunden.