20 / 148
Vinkelbebyggelse
I
BeuaMjvej s
Spørvog,iTunel
Modelfoto af bebyggelsesplan til B e 11 a h ø j. Køben
havns 111 grundkreds. Kooperative Arkitekter 1934.
7
e t a g e r . F r i a f s t a n d m e l l e m h u s e n e : 80 m.
U d n y t t e l s e s g r a d : 0,76.
Halvdelen af længerne har facader mod øst og vest.
Fra stuerne mod vest er der udsigt ud over landet helt til
Roskilde. Den anden halvdel har facader mod syd og
nord. Fra stuerne mod syd er der udsigt over byen og
havnen. Placeringen med stokkene vinkelret paa hinanden
gør, at a l l e lejligheder faar fri udsigt mod syd eller
vest.
r
m
n
r
v
Forslag til bebyggelse af arealet mellem T a g e n s v e j
o g F r e d e r i k s b o r g v e j 1 :5000. Københavns III
grundkreds.
Kooperative Arkitekter (Vagn Kaastrup) 1934.
10.5 m husdybde. 5 e t a g e r .
U d n y t t e l s e s g r a d : 0,8 (udsigtsarealet i midten medregnet.
vinkelret eller skraat for blokkene og kun smalle
adgangsstier til det enkelte hus, som kan placeres i
grønne arealer med plæner eller buskads.
Adgangsvejene er f. eks. i R yparken udført som
smalle betonveje kun 4,5 meter brede og i n ivo med
græsset omkring. I Kantorparken er adgangsvejene
belagt med klinker i grus og er ikke beregnet til at
køre paa. D et er vigtigt, at disse adgangsveje faar
den mindst mulige gennemgaaende trafik, og at de
ikke gøres for brede, da de brede veje slaar de sam
lede grønne arealer istykker. Brandvæsenets krav om
at kunne køre til begge sider af huset i entrappe
huse, og stadsingeniørens krav til vejenes befæstigelse,
som synes mig overdrevne, hvor det drejer sig om
rene adgangsveje, volder mange vanskeligheder i
parkbebyggelsen.
D a det ofte er af betydning, at det enkelte hus skal
kunne udmatrikuleres, vild e det u tviv lsom t være et
fremskridt, om man kunde tillad e en udstykning til
„udlagte“, men ikke anlagte vejarealer. Bestemmel
serne i den nye byggelovs § 15 giver maaske en ventil
i retning af dispensationer i den retning.
Men har stokbebyggelsen da ikke ogsaa bagdele?
Jo, ganske sikkert. I alm indelighed giver stokbe
byggelsen i sig selv ikke nogen særlig økonom isk
udnyttelse af grunden. D en mest
økonom iske
udnyt
telse af grunden er u tvivlsom t en randbebyggelse. Det
giver de korteste stik og ledninger og de længste lys
afstande, men ganske vist ikke altid i den rigtige ret
ning. Paa tegningen er vist, hvordan man, ved at
Forslag til bebyggelse af H u s a r k a s e r n e n s g r u n d
ved Fælledparken. Københavns II grundkreds.
Kooperative Arkitekter (Edvard Heiberg) 1936.
6 e t a g e r.
F r i a f s t a n d m e l l e m s t o k k e n e : 8 4 m.
Husdybde 13 m.
U d n y t t e l s e s g r a d : 1,57.
I midten af arealet er placeret en børnehave i 1 etage.
Fotografiet af modellen er taget fra Fælledparken, d .v .s .
fra sydvest. Fløjen øverst tilhøjre ligger langs Østerbro
gade med butiker. Alle opholdsstuer vender mod syd eller
vest.