23 / 148
huset, jaar man ikke gratis.
Rækkehusbyggeri
er
noget dyrere end etagelejligheden, det maa man ikke
glemme, og fordyrelsen skulde nødig indvindes ved
at gøre husene mere prim itive, det vil sige spare de
tekniske installationer, som tillader husmoderen at
have arbejde ude (varm t vand, maskinvaskeri, bade-
og skyllekar etc.).
Ogsaa parcelkvarteret kan man tænke sig organi
seret i større enheder, og med en mere fælles plan
end de gamle vejlav. Bestemmelserne i den nye byg
gelov om, at kommunen har haand i hanke med alle
servitutbestemmelser maatte kunne lede til opførel
sen af parcelkvarterer efter en fornuftig plan f. eks.
huse i nordskel eller kædehuse, det vil sige parcel
huse sammenbyggede i skel ved garager og udhuse
og med aabne forhaver og godt isolerede private bag
haver — en slags mellem form mellem række- og par
celhus. Fælles legepladser for børnene, som savnes li-
gesaa meget i parcelkvarteret som i rækkehuskvar
teret, og fælles varmecentral og maskinvaskeri, som
maatte være arbejds- og pengebesparende, er sikkert
ogsaa en paakrævet forbedring af parcelkvarteret.
Der ligger i udviklingen af de store nye boligkvar
terer en tendens i retning af et organiseret lille sam
fund, som jeg tror er et fremskridt. Ikke alene be
tyder det en økonom isk fordel, at mange mennesker
paa een gang kan udnytte et stort centralvarm ean
læg, vaskerianlæg, legepladser og parkarealer, fri
tidshjem og børnehaver, men det betyder ogsaa en
udvikling af fællesskabsfølelsen, som man kendte i
landsbyen, men som er gaaet tabt hos den individua
listiske bybeboer, som ofte ikke en gang kender na
boen paa den anden side af trappen. Lejerforeninger
ne, som samler kvarterets lejere om fælles interesser
og arrangerer fastelavnsfester og juletræ for børnene,
har her en opgave.
Beboelseskvarteret skal ikke blot være et sted, hvor
man sover om natten, men et sted, hvor man hører
hjemme. Sam tidigt skal den moderne beboelse kunne
yde den absolutte afsondring for fam iliens privatliv:
altaner adskilt ved karnapper, saa naboen ikke kan
kikke ind, store afstande til genbo og god lydisole
ring (det sidste kniber det med). Vekselvirkningen
m ellem privatlivets isolation og fællesskabet, hvor
man har interesse af at være fælles, skulde være be
boelseskvarterets maal.
Bestemmelserne i den nye byggelov om, at kommu
nen kan fastlægge særlige kvarterer til boligkvarte
rer, fabrikskvarterer og forretningskvarterer giver en
antydning af, hvad frem tiden burde kunne bringe
os: en ordnet by, hvor boligkvarteret ikke blot er
rigtigt ordnet indenfor sine egne rammer, men og
saa rigtigt placeret i byplanen med gode forbindelser
baade til arbejdsstedet, fabriken, kontoret, men og
saa til rekreationsarealer, sportspladser og bade
strande.
Forslag til bebyggelse af Amager. (Edvard Heiberg).
Amager er hidtil, paa grund af daarlige broforbindelser,
relativt ubebygget, men ligger centralt. (Magleby ligger
ntermere Raadkuspladsen end f. eks. Hellerup). Forslaget
viser, hvordan byen kan vokse mod syd i fire parallelle
btelter.
a. H a v n e k v a r t e r , b. I n d u s t r i k v a r t e r . ( Røg
og Lugt føres af fremherskende vestlige vinde ud over
sundet), c. eventuelt „neutral zone
“
gartnerier o. 1. d. B e-
b o e l s e s k v a r t e r . e. Hospitaler, skoler o. 1. f . R e-
k r e a t i o n s a r e a l e r , sportspladser, parker og bade
strande. g. er landbrugsareal, som gradvis fortrænges af
byen.
Hurtiggaaende sporvej i Amagerbrogade (stiplet) og jern
bane (Amagerbanen) mellem havn og industri.
Fra boligerne bliver der overalt kort afstand til arbejds
plads (havn og industri) og til rekreationsarealet.
1 9
Havebyen Radburn U. S. A.
Planmæssigt parcel-kvarter, smalle og b l i n d e tilkørsels
veje og kun stier mellem haverne.