10 / 318
riksberg Bakke, der hæver sig til 31 m over den nutidige Havflade, H ø jd e
plateauet ved Brønshøj — indtil 36 m ’s H øjde og Bispebjerg Bakke indtil
31 m ’s Højde.
Det anselige Brønshøjplateau er gennemskaaret af flere af Smeltevandet
nederoderede Dalstrøg (Degnemosen, Hyrdevangen og K irkemosen).
Mægtigheden af Istidens Dannelser er meget forskellig, da A flejringerne
ikke ei blevet jævnt fordelt. Gennemgaaende er den størst i de oven for om
talte Højdedrag, der breder sig v ifteform et fra den gamle Bydel m od N ord
vest i Retning af Furesøen. Langs Kysten til Ordrup, paa Amager og mod
Sydvest er den mindst. Som Eksempel kan følgende Mægtigheder fo r Istids
lagene nævnes: Ved Søborglius Kro ca. 42 m, ved Østre Gasværk 7,5 m, ved
Vigerslev 7,6 m, ved P. Knudsensgade i Kongens Enghave 1,9 m og i Sundby
9,1 m.
Gletscheraflej ringerne bestaar her som Regel af det usorterede Moræneler,
der er det overvejende, og det sorterede Smeltevandssand. De viser ligesom
Terrænformen en vis Regelmæssighed. Hvor Mægtigheden er mindst, bestaar
Istidsdannelserne gennemgaaende af eet Morænelerlag, der ligger direkte
paa Kalkoverfladen. Mange Steder findes der dog lagdelt Sand eller Grus
imellem. Hvor Mægtigheden er størst, altsaa m od Nordvest, findes der som
Regel to Bænke af Moræneler, der ofte er adskilte ved et Lag Smeltevands
sand. Enkelte Steder, hvor den øvre Moræne hviler direkte paa den nedre,
har man set hele »Brolægninger« af isskurede Sten, f. Eks. ved Vestsiden af
Vestre Kirkegaard. Mellem den nedre Moræne og Kalken findes ofte et Gruslag.
Den ø v ie Moræne er et som oftest faa Meter tykt, regelmæssigt Lag. Den
ned ie Moræne er derimod undertiden meget uregelmæssig, idet den kan
væ ie oppresset eller foldet af det Isfremstød, der dannede den øvre. Den
adskiller sig ogsaa fra den øvre ved at indeholde store B lokke af ældre
Istidsaflejringer. Ved Gennemgravningen af Valby Bakke til Jernbanelinien
saas netop en saadan forstyrret Moræne. Den indeholdt store B lokke af
lagdelt Sand og Brokkeler, smaa Brokker af lagdelt, stenfrit Ler. I de største
Sandblokke laa Sandet uforstyrret i vandrette Lag, bortset fra talrige F o r
skydninger, medens Lagstillingen i de m indre B lokke var mere eller mindre
hældende eller lodret. Brokkeleret har oprindelig været fast, lagdelt Ler
med vandret Lagstilling. Den samme Opbygning findes i Frederiksberg
Bakke paa Roskildevej.
I den nedre Moræne er der i Sandlagene undertiden fundet de saakaldte
Rav-Pmdelag. Det er mørke A flejringer paa op til 20 cm Tykkelse; de inde
holder tertiære og kvartære Træstumper, Pinde, Smaastykker af Brunkul,
Frø og mange Ravstykker. De forskellige Dele er af Smeltevandet oprinde
ligt udvasket af andre Lag og siden bundfæ ldet sammen med Sandet. Rav-
Pindelag er bl. a. fundet i Sandlag i Valby Bakke, ved Havneanlægget Syd
vest fo r Langebro, i Dronningens Tværgade og i Borgergade.
LANDSKABETS
OPRINDELSE
Boreprofiler.
Til venstre:
Urtehaven ved Gammel Iloge Landevej.
a) M oræneler, b) fint Sand med smaa
Lag af stenfrit Ler, c) Grus, d) B ryozo-
kalk med Flint.
Til højre:
Søborg M ose ved Soborghus K ro.
a) M u ld , b) M oræneler, c) Sand med
Lag af stenfrit Ler, d) Aloræneler.
e) Grus, f) K alk og Flint.
Valby Bakke, Tværprofil.
Del af Jernbanegennemskæringen
i
Val
by Bakke (1 8 9 6 ).
m ) M oræneler, b) Brokkeler, b j B rok
keler med M osrester, s) Sm eltevands
sand, y — y Forvitringsgrænse.
Efter D . G. U. I I I R k. N r. 2.
Meddelt af Danmarks geolo
giske Undersøgelse.
4
ISTIDEN