S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

Ramsing I, 1940.

K . Jessen: Moseundersøgelser

i det nordøstlige Sjælland. D.

G. U. II Rk. Nr. 34, 1920.

LANDSKABETS

OPRINDELSE

Johs. Iversen: Undersøgelser

over Litorinatransgressioner i

Danmark. Medd. fra Dansk

Geologisk Forening. 1937.

J. Troels-Sm ith: Stenalderbo

pladser og Strandlinier paa

Amager. Medd. fra Dansk Geo

logisk Forening. 1939.

Se Skemaet S. 9.

2,35

y y y

iV i

+2.1°

Profil af Grundudgravning ved

Rosenvængets Hovedvej,

a. Opfyldning; b. rødgult Sand; c. mul

del Tøru; d. graa, kalkholdig G ytje;

hvid K alkgytje; f. brun, tørueagtig

G ylje; g. gruset M øræneler.

Den tørveagtige Gylje er aflejret i Præ -

borealtid, medens den muldede Tørv er

dannet, umiddelbart før Lilorinahavel af

satte det overliggende Sandlag.

Efter R am sing I.

Fyrre-Hasseltiden, der svarer til Overgangen mellem Fastlandstid og Lito-

rinatid. (Zone V I).

E. I en Udgravning til Kloak ved Prøvestenen er der fundet Tørvelag fra

12 til 15,25 m under Havets Overflade. En Prøve fra den nederste Del af

Tørven har vist, at den er dannet i Mulleruptiden.

F. I Frihavnen er fundet flere Moser. I Bunden af disse, indtil 8,2 m under

Havets Overflade, ligger der Mostørv fra Tundratiden. Højere oppe i Mo

serne ligger der Skovtørv (Kote ned til ca. -u 7,0 m ), der er fra Overgangs

tiden forud fo r Egeblandingsskovtiden. (Zone V I?).

G. Ved Saltholm Flak, en Skovtørv fra Egeblandingsskovtiden (Beg. af

Zone V II?) med Kote ca. -u 5 m. Blandt Planteresterne kan nævnes: El, Elm,

Eg, Lind, Hassel og ftumle.

H. Klampenborg. Brakvandsgytje i Kote fra -^-2,6 til -r -1,15 m. Gytjen er

dannet i Begyndelsen af Egeblandingsskovens Tid. (Beg. af Zone VII).

I. Paa Amagers Østkyst er fundet 13 Bopladser fra Litorinatiden, grup

perede om Strandlinier, der nu ligger henholdsvis

2, 1, 2,25 og 3,20 m

over Havet. Strandlinien, der ligger ved Kote -f- 2, er sandsynligvis fra Be

gyndelsen af Zone VII. Strandlinien 3,20 m over Havet er den højeste

litorinale Strandlinie paa Amager.

Idet de omtrentlige Tidspunkter fo r Dannelsen af de forskellige Fund er

indtegnet paa en Tidstavle, opstillet af Professor Knud Jessen, giver den ind

lagte Kurve et tilnærmet Billede af de fo r København gældende Højde

forhold mellem Havoverfladen og Landjorden i Relation til den nuværende

Beliggenhed af Havet. Tidstavlen giver ogsaa en Oversigt over de vekslende

Klimaforhold i de paagældende Perioder.

Er vel end de Slutninger, der kan drages af de foreliggende Undersøgelser,

præget af en betydelig Usikkerhed, giver Figuren dog et Indtryk af den be

tydelige Strandforskydning i Fyrre-Birketiden og den derpaa følgende

Litorinatid, hvorefter Strandlinien i Københavnsomraadet har forskudt sig

»negativt«, indtil den nuværende Fordeling mellem Land og Hav opstod.

Nyere Undersøgelser viser dog, at Forholdene ikke er helt saa regelmæssige

som fremstillet ved Kurven, idet der i Litorinatiden har været mindst fire

Havstigninger, saakaldte Transgressioner.

Et vist Indtryk af, hvorledes Forholdet mellem Land og Vand har været

i de Tidsperioder, hvor Vandstanden har ligget væsentligt lavere end den

nuværende, giver Kortet Side 6, hvor der med vandrette Skraveringer af

forskellig Tæthed er angivet Landomraadernes Udstrækning ved henholds

vis 10 m og 20 m Vandspejlssænkning i Forhold til nuværende Niveau.

Ved Fastlandstidens Slutning fandtes i Øresund en smal F jord , ud fra

hvilken Havet i den paafølgende Litorinatid bredte sig ind mod de nu

værende Kyster fo r til sidst endog at overskylle disse.

Mere kompliceret ligger Forholdene med Hensyn til Østersøen og dennes

Frem trængen i Farvandene omkring København. Perioder som højt opstem

met Ferskvandssø (den baltiske Issø) har vekslet med Perioder, hvor det

salte Vand er trængt ind; dette skete saaledes i Fastlandstidens Slutning

gennem Sundet og Bælterne. I den længste Del af Fastlandstiden har Øster

søen muligvis været reduceret til mindre, langt fra vore Kyster liggende,

Søomraader. Herpaa tyder den Omstændighed, at man paa Østersøens Bund

har fundet Fyrrestubbe paa betydelig Vanddybde.

Havets omtrentlige Udbredelse ved Litorinatidens højeste Vandstand viser

en væsentlig Forskel sammenlignet med den paafølgende Periodes Natur

forhold , som skabte Muligheder for Københavns Udvikling til Havneby. Først

ved Landhævningen efter Litorinatiden skabtes det lukkede Farvand mel

lem Amager og Sjælland, yderligere skærmet ved de Smaaøer, der efter-

haanden dukkede frem af Litorinaliavet.

A f helt anden Natur end den her beskrevne, er de Forandringer i Land-

KYSTLINIEN