14 / 318
skabet og Kystliniens Beliggenhed, der skyldes senere Tiders Kulturlag og
den til forskellige T ider foretagne kunstige Opfyldning af Fladvandene om
kring Staden.
De oven for omtalte Forskydninger i Forholdet mellem Land og Hav har
udviklet sig forskelligt fo r Landets forskellige Egne. Undersøgelser herover
fo r en Egn — i dette T ilfæ lde Københavnsegnen —- har derfor ikke Gyldig
hed fo r andre Dele af Landet, ligesom omvendt Erfaringer fra andre Egne
ikke kan overføres paa denne. Saaledes har Landhævningen efter Litorina
tiden, der fo r Københavns Vedkommende har andraget godt 3 m, fo r det
sydligste Sjælland været ganske forsvindende, fo r Nordsjællands Kyst ca.
7
111
og fo r Frederikshavn ca. 13 m.
Omend det er Istiden, der har givet denne Egn dens Præg, og hvis A fle j
ringer man træffer ved de almindeligst forekomm ende Jordarbejder, saa vil
dog ogsaa en Omtale af de underliggende geologiske Dannelser, der hører
til den saakaldte Dybgrund, være af Interesse.
Tidligt har Interessen fo r Fremskaffelse af Drikkevand og Vand til tek
nisk Brug m ed ført Gravninger og Boringer i stort Antal til betydelige Dyb
der, hvorved man fik Oplysninger om Dybgrunden. Københavns V and for
synings Boringer har saaledes gennem Tiderne været af væsentlig Betydning
fo r Udforskningen af Dybgrunden under København. Under Søgen efter
Vand til Hovedstadens voksende Befolkning er disse Boringer efterhaanden
udstrakt til store Dele af Nordsjælland og Midtsjælland.
Der er dog ogsaa udført rent videnskabelige Boringer. I 1844 borede man
til betydelig Dybde paa Nyholm, og i Grøndalen ved 5. Juni Plads udførtes
i Aarene 1894-1907 en Boring, bekostet af Carlsbergfondet, til 861 m Dybde.
I Grøndalsboringen bestod de nederste 328 m af graa Mergel, der ikke blev
gennemboret, derover laa 495 m Skrivekridt, der dækkedes af 28 m Bryozo
kalk. Disse Dannelser henregnes til Kridttiden. Istidsdannelserne var ca.
10 m tykke.
Boringerne viser, at Dybgrunden fa lder i to Zoner, adskilt ved en Skille
linie, en Forkastning, gaaende i nordvestlig Retning gennem Teglholmen,
Carlsberg Bryggerierne, Brønshøj m. v., se Fig. Side 10.
Til venstre:
Litor inahavet.
Land. er vist med Tone.
Til højre:
Københavnsegnens oprindelige
Terræn.
Land er vist med Tone. Til Dels efter
Ram sing.
gggg Over 30 m.
mm
20-30 m.
HH 10-20 m.
tltili 5-10 m.
SUMS 0-5 m.
0-4-10 m.
EU3 under
-4
10 m.
DYBGRUNDEN
*
3,2
*
4.6
Profil ved Skakt A til K loak-
tunnelen i Øresund,
a. O pfyldning; b. Ler og S and; c. M o
ræneler; d. tertiære Aflejringer; e. K alk
sandskalk.
D e tertiære Aflejringer, der er fra Ter
tiærtidens ældste A fsn it, Palæocæn, be
staar øverst af mørkt Ler og nedersl af
Grønsand. Ved Overgangen til Kalken fin
des el meget forsténingsrigt Konglom erat.
8
DYBGRUNDEN