11 / 318
LANDSKABETS
OPRINDELSE
KYSTLINIENS FORSKYDNING
I K ongedybet er konstateret
et Dyndlag af betydelig Mæg
tighed (se nedenstaaende Fig.).
En for Tunnelarbejderne gene
rende Indtrængen af Svovl
brinte menes at hidrøre fra
dette Dyndlag, der er dannet i
boreal Tid og i subatlantisk Tid.
Jfr. Tidstavlen S. 9.
+/
9,2
+19.6
-
2b,O
Boring
V
i Kongedybet,
udført ved Projektering af Kloaktunnel
under Øresund, a. Vand; b. marint
D yn d ; c. graat, leret, marint D yn d ;
d. Torv; e. Sand og Grus; f. Lokalm o
ræne.
Prøver fra denne Boring samt Boring X I
i samm e Serie er pollenanalyseret af D an
marks geologiske Undersøgelse.
Se A , B , C og D , samt Tidstavlen S. 9.
Nord for København mellem Gentofte og Bagsværd findes større A flejrin
ger af Morænesand og Grus. De skyldes et kraftigt Gletscherfremstød fra
Nordøst. Afsmeltningen har her været saa stærk, at Smeltevandet har ført
en Del af Leret bort; derfor indeholder A flejringerne saa lidt Ler.
I Betragtning af den forholdsvis korte Tidsperiode, der skiller os fra den
Istid, i hvilken Landet fik sin nuværende Form, viser det sig, at Kystlinien
som Skel mellem Land og Vand har været overordentlig ustabil.
Da dette i mange Henseender har været afgørende fo r Landet og de
Mennesker, der i tidligere Tid har færdedes her, skal det kort omtales.
Umiddelbart efter Istiden, i Senglacialtiden, laa Danmark lavere end nu
som Følge af, at det havde været udsat fo r Isens uhyre Tryk og derved var
blevet presset ned. Meget langsomt begyndte Jordskorpen at indstille sig
paa den nye Ligevægtstilstand. Samtidig laa Havets Overflade ogsaa en Del
lavere end nu. De store Ismasser forskellige Steder paa Jorden bandt Vand
masser, som ved Isens Smeltning efterliaanden atter tilførtes Verdenshavene.
Siden har Landet hævet sig uafbrudt, mens Havets Overflade har varieret
efter specielle, endnu ikke udforskede Love. For Københavns Vedkommende
blev Resultatet saaledes, at Egnen laa betydeligt højere i Forhold til Hav
fladen, end den nu gør, medens f. Eks. Vendsyssel under Istiden var blevet
presset endog saa langt ned, at selv det daværende, forholdsvis lavtliggende
Hav skyllede ind over store Dele af det.
I Senglacialtiden var Østersøen en opstemmet Ferskvandssø (den baltiske
Issø), der gik til Øresunds Tærskel ud fo r København. Den daværende Hav
flade antages at have ligget mindst 24 m under den nuværende. I den Del
af Øresund, der ligger Nord fo r Tærskelen, løb muligvis en Flod, hvor
igennem den baltiske Issø afvandedes.
En Række langs Øresunds Kyster foretagne Bundundersøgelser giver et
Billede af Landets vekslende Højdebeliggenhed i Forhold til Havets Niveau
i de efter Istiden følgende Perioder indtil vor Tid.
Tørv og andre Fersk- og Brakvandsaflejringer, der nu er dækket af
Hav, er Beviser paa en tidligere højere Beliggenhed af Landet eller maaske
rettere paa, at Havets Overflade har ligget lavere.
Adskillige saadanne A flejringer fra Øresundsomraadet er blevet tids
fæstet ved Hjælp af Pollenanalyse, hvorved man ved mikroskopisk Under
søgelse af det i Jordprøven indeholdte Plantestøv (Pollen) og Optælling af
de forskellige Planters Pollenkorn beregner Sammensætningen af den Vege
tation, der i sin Tid har leveret det paagældende Pollen, hvorved man kan
bestemme Jordprøvens Alder.
Nedenfor er op ført forskellige Fund, der fo r Københavns Vedkommende
har været vejledende ved Bedømmelsen af Havoverfladens Beliggenhed i
Forhold til Landjorden (jfr. Tidstavle og Diagram S. 9).
De med Romertal angivne Boringer er Led i de Prøveboringer, der blev
udført ved Projektering af Kloaktunnelen under Øresund.
A. Kongedybet (Boring X I), Kote fra
14,10 til -f- 12,3 m. Sandet Ler
med en bearbejdet Rensdyrtak, det ældste Redskab, der er fundet i Dan
mark. A flejringen er ved Hjælp af Pollenanalyse dateret til ældre Dryastid
(Zone I). Sandsynligvis har der været Havstrand i Nærheden.
B. Kongedybet (Boring V ), Kote omkring -
r
19,3 m. Skovtørv fra Over
gangen mellem Birke-Fyrretiden og Fyrre-Hasseltiden. (Zone IV og Zone
V ). Denne Tørv er den ældste undersøgte Tørveforekomst i Øresund.
C. Kongedybet (Boring V ), Kote fra
h
- 19,2 til -f- 18,0 m. Brakvandsgytje,
der overlejrer oven for omtalte Skovtørv. En Pollenanalyse viser en stor
Hasselprocent. Gytjen er fra Fyrre-Hasseltiden. (Hele Zone V ).
D. Kongedybet (Boring V ). I samme Borehul som B. og C. er der i Kote
-
f
15,0 m til -i- 15,7 m fundet Saltvandsgytje, der er dannet i Slutningen af
KYSTLINIEN
5