9 / 318
ISTIDEN
LANDSKABETS
OPRINDELSE
De yngre Isstrømme.
Efter D . G. U . I I R k. N r. 69.
V Milthers: Nordøstsjællands
Geologi. D. Q. U. V Rk. Nr. 2,
1935.
Det Landskab, i hvilket København gennem Tiderne er vokset frem, er
formet af de Dynger af Grus, Sten, Sand og Ler, som Istidens Gletschere
har ført med sig og aflejret, da de maatte vige fo r et mildere Klima.
Under Kvartærtiden, Istidernes Periode, har Sjælland 3 — maaske 4 —
Gange været dækket af Is med mellemliggende varme Tidsrum. Det er dog
Istidens sidste Nedisning, der har sat sit Præg paa Terrænformer og Jord-
lag. Omkring København er de første A flejringer sandsynligvis blevet fje r
net eller om lej ret af Gletscherne fra den sidste Indlandsis.
Isens Afsmeltning paa Sjælland er flere Gange blevet afbrudt af nye
Fremstød, der som Regel ses i Terrænet som en Række stejle Bakker, Mo
rænebakker. Den sidste Rest af den store Ismasse, der under den sidste
Istid dækkede det meste af Danmark, var den Øresundsgletscher, der kom
Ira Østersøen Syd om Skaane. Den forsvandt uden nye Fremstød, efter
ladende Landskabet omkring Køge Bugt som en jævn Moræneflade. Bakkerne
ved København fik ikke saa storslaaede Former som Bakkedragene ved
Israndlinierne.
Øresundsgletscheren har formodentlig udformet Øresund.
En Stilstandslinie i Isens Tilbagerykning er paavist Syd fo r København;
her dannede Isranden mod Sydvest en Bue, parallel med Kysten, et Par
Kilometer inde i Land. Ved Vestre Kirkegaard bøjede den mod Øst over
Amager, gennem Drogden til Skaane. Isranden spærrede fo r Vandet fra de
sjællandske Aaer, der strømmede mod Køge Bugt. Afstrømningen fra disse
dannede sammen med Smeltevandet et Vandløb, der løb mod Nord til
Harrestrup Aa. Som Vidne derom kan man bl. a. Syd fo r Hvidovre se en
smal, rendeformet Lavning i Terrænet. Her løb Vandløbet sammen med
en meget kraftig Smeltevandsflod, der længere sydpaa opstod som en Tun
nelflod, en b lod under den smeltende Gletscher. Tunnelfloden udformede
Sorterende, hvorefter den som Smeltevandsflod uden for Isranden eroderede
Harrestrup Aadal. Floden fortsatte mod Nord gennem den sydlige Del af
Damhussøen fo r derefter at bøje m od Nordøst, hvor den dannede den megel
karakteristiske Erosionsdal ved Grøndals Aa. Den løb videre gennem Lersø
dalen til Øresund ved Tuborg.
Lignende Tunnelfloder fandtes sandsynligvis under Isen i Drogden og i
Flinterenden. Smeltevandet fra disse har dannet Render: Kongedybet, ITol-
lænderdybet og Flinterenden i Øresunds Bund, hvorved denne fik sin ende-
lige Udformning. Vestfra kom en B iflod gennem Havneløbet. Grunden til,
at disse Floder kunde erodere, var, at Havets Overflade dengang laa meget
lavere end nu; Omraadet var Land.
Da Øiesundsgletscheren var bortsmeltet, laa der en Kappe af Moræneler,
en Blanding af Ler, Sand og Sten, over alle ældre Dannelser. Moræneleret
indeholder her udelukkende Materiale fra Østersøens Bund og Bredder samt
Kalk og Flint fra Øresundsomraadet. I dybere liggende Morænelag kan dog
ogsaa findes Sten fra Mellemsverige, ført herned af en tidligere Gletscher.
Enkelte Steder har den faststaaende Kalkundergrund eller store Sten i
ældre Morænelag raget op i Gletscheren og er blevet forsynet med Skure
striber, der viser Gletscherens Bevægelsesretning. De viser nordgaaende Is
bevægelse; der er dog ogsaa fundet Striber, som vidner om, at der før
Øresundsgletscheren kom en Gletscher fra Nordøst. Isskuringer paa den
faststaaende Kalk er fundet ved Ny Carlsberg, ved Frederiksholms Kalk
værk og i Sydhavnen. Store Sten med Skurestriber er fundet i Valby Bakke,
i Øster Farimagsgade og i Frihavnen.
Der er ikke i det københavnske Omraade dannet Endemoræner, Bakke
drag foran Isranden; dog udviser det af Istiden formede Landskab her ret
anselige Højdedrag, der er opbygget dels af Rester af ældre Moræneaflejrin
ger, dels af Aflejringer fra det sidste Isfremstød, afsat da Isen trak sig til
bage til den foran nævnte Stilstandslinie, saasom Valby Bakke og Frede-
ISTIDEN
3