259 / 318
Lersøen ca. 1750.
1: 10000.
Kongevejen ses i sin oprindelige Belig
genhed som Søens østlige Grænse. D e
stiplede og punkterede Linier angiver
Søens Grænser efter enOpstuvningsplan,
der aldrig blev realiseret.
Plan i Stadsarkivet.
H ist. Medd. 2, III, S. 321.
O. Nielsen III, S. 144, V , S.
537, V I, S. 276.
Lersøen 1807.
i : 10ooo.
Søen er helt tilgroet og ligger som M o se-
areal. Kongevejen er nu flyttet; men den
gamle Vejlinie danner stadig Søens
Grænse mod Øst.
Plan i Stadsarkivet.
Dam bliver færdig gjort.« Men 1562 nævnes Fjællebroen, aabenbart en Træ
bro, livor Dronning Louises Bro nu ligger. 1618-20 blev den ved Anlægget
af den nye Frederiksborgvej erstattet med en Dæmning, forsynet med en
Bro paa Midten, og denne Passage overtog Navnet Peblingedammen. 1635
blev det befalet at »lukke det Hul paa Peblingedammen, som Broen gaar
over, saa at Vandet ikke kan komme af Sortedammen«, da denne Sø var
lielt tilgroet ved Ny Vartov. Man skulde alligevel synes, at dette var en lidet
veloverlagt Foranstaltning, da Vandstanden i Sortedamssøen med dens
ringe naturlige Opland herved maatte blive endnu lavere, og den gamle
Tilstand blev vistnok ret hurtigt genindført. 1684 blev Broen repareret, og
endelig 1728 opmuredes hele Dæmningen af Kampesten, idet der stadig
opretholdtes en Vindebro paa Midten, »der ej alene vil blive til Zirat, men
endog til Nytte fo r Byen.«
Ogsaa efter den store Regulering indtog Skt. Jørgens Sø en Særstilling. Den
var ganske vist paa samme Maade som de to andre Søer blevet regelmæssigt
afskaaret og inddæmmet; men Dosseringerne var kun lave, og Søen in d
skrænkede sig til en langagtig og lavvandet Dam langs Midten af det ind
dæmmede Areal. 1742 var de lielt gamle Tilstande genoprettet, idet der
nu kun var en lille Dam ved GI. Kongevej tilbage. Nogle i Aarene 1747-48
fremsatte Forslag om at anlægge en Vandmølle, hvis man kunde faa T il
ladelse til at opstemme Skt. Jørgens Sø, »der i nogle Aar havde ligget aldeles
tør og kun været brugt til Græsning af Kreaturer«, blev ikke gennemført,
saa lidt som en Plan i 1760 om at hæve Vandstanden.
Først 1797 indgik Søen endelig som Led i Vandforsyningen, idet Vandet i
den overlodes Beboerne paa Vesterbro, m od at de skulde holde Søen op
renset og Dosseringerne vedlige m. v., og 1801 stiftedes derefter Vesterbros
V andkompagni.
Ved Vandværkets Anlæg i 1857 blev Dæmningerne yderligere forbø je t og
Vandspejlet hævet til Peblingesøens Niveau.
Lersøen maa være indgaaet i Byen sammen med Serridslev Mark og over
gik til Kronen i 1619. Den havde Tilløb fra Emdrup Sø og afgav Vand til
Peblingesøen gennem Ladegaardsaaen. Søen blev efterhaanden mere og
mere tilgroet, og i 1855 opgav man den helt som Led i Vandforsyningen.
REGULERING OG OPRENSNING AF SØERNE
2 5 3