258 / 318
ordentligt Tilsyn siden 1644. I Løbet af 1670erne nedsattes et Par Komm is
sioner fo r at undersøge Forholdene, og Resultatet blev Oprettelsen af nye
Pumpevandskompagnier og en Forordn ing fo r hele Pumpevandvæsenet, ud
stedt 1680, i 1690 efterfulgt af en Forordn ing fo r Springvandet. 1680 blev der
taget Syn paa samtlige Vandvæsenets Søer, livor højt Vandet kunde opstuves,
»om det ved det gamle Skel og Vaterpas kunde forb live eller ikke«. De trufne
Foranstaltninger førte til den omtalte Ødelæggelse af Vanløse Sluse, hvilket
atter hidførte de haarde Straffetrusler af 1681.
Stadige Klager over Vandmanglen førte omsider til en om fattende Oprens
ning. »De Søer, fornem lig Sortedam, herfor Staden, hvora f Vandet liid-
ledes, ere fast tilgroede og tilvoxede med Moradser og R ør«, hed det i 1702,
og Magistraten fik Ordre til at indgive Retænkning. Man svarede, at den
overhovedet ikke havde haft med Søerne at skaffe, siden Christian IV havde
faaet dem i Mageskifte. Spørgsmaalet vedrørte altsaa slet ikke den, der
imod Vandkommissionen. Ole Rømer fremkom derpaa 1703 med en Retænk
ning, et Forslag til Oprensning af Søerne, og i 1705 blev først Sortedamssø
renset ved Soldater og Matroser. De to Partier begyndte i hver sin Ende og
skulde kappes om at blive først færdige! Der blev optaget ikke m indre end
4000 Læs Rødder. Samme Aar blev der udstedt Refaling om ligeledes at
oprense Peblingesøen og Utterslev Sø.
Altsammen h jalp det dog kun nogle Aar, fø r det var galt igen, og fornyede
Klagemaal førte til den store Oprensning og Regulering i 1725-27. Skt. Jør
gens Sø havde allerede mistet noget af sit Omraade ved Anlægget af Far-
imagsvejen gennem Søen. 1712 var der opsat »Rolværk uden om den om
lagte og opfyldte Landevej i Skt. Jørgens Sø, at Søen ikke om Vinteren skulde
skylle hele Vejen med sin paalagte Stenbro ned i Søen«. Herved tørlagdes
den Del af Søen, som laa inden fo r Vejen, ind im od Ryen, hvilken Plads
med dens dybe Moradshuller Magistraten i 1715 bortfæstede. 1723-28 blev
der givet Privilegium til Anlæg af en Farveplantage paa Stedet, hvad der
gav Anledning til Strid med Rentekammeret, der paastod at Arealet hørte
under Amtet som Del af den gamle Kalvehave.
Oprensningen af samtlige tre Søer, Skt. Jørgens, Peblinge- og Sortedamssø
efter en Plan af Vandvæsenet og Generalmajor Scheel fu ldførtes i Aarene
1725-27, og derved fik de den regelmæssige Form , de har haft til vore Dage.
For begge Ender af Sortedamssøen sattes Stendiger, dens Grund afmærkedes
i det hele taget med Kampesten, og m od Blegdammene plantedes Pilehegn,
som stod helt ned m od vore Dage.
Omtrent samtidig var Peblingebroen Genstand fo r en gennemgribende
Restaurering. Oprindelig havde Peblingesø og Sortedam jo dannet ét Ras-
sin, der først var blevet adskilt i to Søer ved Anlæg af Peblingebroen. Det
nøjagtige Tidspunkt kendes ikke; i 1524 nævntes kun to Udgange fra
Staden, og i 1543, da der var Tale om »alle de Damme . . . heruden for Sta
den«, nævntes »den Dam ved Skt. Jørgen (Gammel Kongevej), Peblinge
dam (Gyldenløvesgade) og uden fo r Østerport (Østerbrogade), naar den
VAVDTILLEDNING
REGULERING OG OPRENS
NING AF SØERNE
O. Nielsen V , S. 377 f.
Farimagsvejen lægges gennem
Sankt Jørgens Sø.
O. Nielsen Y , S. 252 f,
S. 266 f.
D en store Oprensning og Regu
lering 1725-27.
O. Nielsen V I, S. 255.
Peblingebroen
(nu D ronning
Louises Bro).
Søerne 1723.
i : 20ooo.
K orlet viser de stærkt tilgroede Søer, som
de var, før Oprensningen og Regulerin
gen i 1725-27.
Efter Balle, K op i af Rawert 1802 i
Stadsarkivet.
2 5 2 REGULERING OG OPRENSNING AF SØERNE