253 / 318
VANDTILLEDNING
Damhussøen 1755.
1: 20000.
Søen er temmelig tilgroet, den største Del
af Arealet er M o se eller Eng.
O. S. Overfaldsslusen.
A . S. Afløbsslusen.
Stadsarkivet.
Strid om Søomraadets Udstræk
ning.
Byen overtager Damhussøen.
Byens Vandtilførsel, nemlig ved i tørre Somre at opdæmme Aaløbene for
at skaffe Vandingssteder til deres Kreaturer, og Vandvæsenets Folk maatte
daglig afpatronillere Vandløbene fo r at ødelægge disse Dæmninger.
Ogsaa Udstrækningen af selve Søomraadet gav Anledning til Stridigheder.
Under den egenraadige Christian IV havde Universitetet ikke haft meget ud
af sin Ret til Søen Langvaddam, og om det saa var Fiskeriet, havde Kongen
bemægtiget sig det til Slottets Husholdning. Først efter hans Død vovede Pro
fessorerne sig frem med Forestillinger i den Anledning, og en kgl. Bevil
ling af 1651 gav dem omsider deres Rettigheder tilbage. At man imidlertid
længe kun interesserede sig fo r den vigtigste Indtægt af Søen, Fiskeriet,
skabte den fejlagtige Mening, at kun dette var Universitetets E jendom , og
Rødovre Bønder førte Tingsvidne paa, at Grunden fra deres By og ud til
det klare Vand tilhørte dem, ja det hævdedes, at de »ævig« havde slaaet
Græsset paa disse omtvistede Enge uden Kære fra nogen Side. Det hjalp
ikke, at Rentekammeret i 1742 lod Søens Grænse efter Flodemaalet betegne
ved nedrammede Egepæle, og Sagen gik endelig til Retten. Og nu kom det
kgl. Skøde af 1651 for Dagen, hvorefter Universitetets fulde Ejendomsret
over Søen var soleklar, saa Højesteretsdommen naturligvis gik Bønderne
imod. Fiskeri og Rørskær blev derpaa i de følgende Aar bortforpagtet under
ét, indtil Københavns Brand- og Vandkommission 1769 overtog Forpagt
ningen, og endelig erhvervede Vandkommissionen i 1810 Søen til Arve
fæste m od en aarlig A fgift paa 30 Tdr. Byg, der først blev afløst i 1921.
I 1799, da de gamle Vandstandsmærker fra 1656 længst var forsvundet,
afsattes Søens Grænser ved en Landvæsenskommissionsforretning, og de
blev afmærket med Skelsten.
DAMHUSSØEN
247