252 / 318
Vejr indtraf, tung og besværlig.« Men den nye Dæmning liavde et dobbelt
Formaal. Foruden at tjene som Vejbane skulde den tillige holde Vandet
yderligere opstemmet i Damhussøen, der fra 1618 indgik som Led i Kø
benhavns Forsyning med Husholdningsvand, idet Peblingesøen samtidig
var blevet inddraget i Pumpevandsanlægget, som nedenfor nærmere om
tales. Hensynet til Vestermølle synes dog stadig at have vejet stærkt til at
dømme efter den fremtrædende Rolle, Mølleejeren Henrik Muller spillede
med Piensyn til Vandforsyningens Forbedring.
Efter Henrik Mullers Forslag skulde der altsaa først ude ved Langvad
dams Sø sættes et »Centrum«, som viste, hvor højt Vandet maatte opstuves
paa Markerne, og lignende Mærker anbringes baade oven fo r Møllen i Byens
Grav og nedenfor ved Vaskerhuset. Dernæst skulde Ladegaardsaaen opren
ses, og endelig maatte intet overflød igt Vand løbe ud, hverken gennem Kon
gens Sluse under Roskilde Landevej, ved Ladegaarden gennem den nye
Fæstningsgrav (Rosenaaen) eller ved Vartov fra Sortedamssøen under Øster
bro, ligesom Vandrenderne ind til Byen skulde sikres ved højere »Fortove«.
Saa vilde der altid være Vand nok, baade til Byen, Møllen, Bryghuset og
Vaskerhuset, samt til »den gemenes Tarv«.
Indstillingen blev fulgt, og to adelige Kommissarier udmeldtes 1656 til at
syne Vandvæsenets Udenværker og afsætte Vandstandsmærkerne ved Lang
vaddam. De gjorde deres A rbejde saa godt, at ikke alene Henrik Muller
skriftligt erklærede sig tilfreds dermed — Ordningen bestod gennem Aar-
hundreder. Efter den T id var Langvaddam det københavnske Vandvæsens
»bedste Spisekammer fo r Pumpevandet«.
Noget andet er, at Spørgsmaalet om, hvem der havde Pligt til at ved
ligeholde Sluserne ved Langvaddam, gennem de følgende T ider gav An led
ning til stadige Retstrætter. Bønderne i Nabolaget var Vandvæsenets svorne
F jender, som ikke veg tilbage fo r med V old at ødelægge de Dæmninger og
Sluser, som satte Vandet op over deres Enge, ja det kom saa vidt, at man i
1681, da »nogle onde og ugudelige Mennesker sig skal have understanden
at ruinere og fordærve den Vandsluse . . . Vanløse Sluse kaldet«, fastsatte
Dødsstraf fo r dem, der frem tidig aabnede eller ødelagde denne eller andre
af Vandvæsenets Sluser, »eller efter Forseelsens Maade (straffede dem) med
livsvarigt Fængsel og Jern paa Bremerholm .« Det synes at have hjulpet,
selvom de fjernere boende Bønder paa anden Vis ogsaa senere kunde genere
VANDTILLEDNING
Damhussøen 1941.
Dæm ningen paa Nordsiden, sel fra Vesi
mod Hijltebjerg Allé.
Foto-Service E neret.
DAMHUSSØEN
Damhussøens Omraade fast
sættes.
246
DAMHUSSØEN