255 / 318
VANDTILLEDNING
Stemmeværk i Lersøen.
Billedet er set mod Sydvest fra Søens
nordligste H jørne ved Lyngbyvejen.
Akvarel i Bym useet.
Bruun II, S. 21.
Hist. Medd. 2, III, S. 310 f.
Vandstanden i Søerne for
højes.
Arne Sundbo i H ist. Medd. 2,
III, S. 314 m. v.
Der fandtes i 1667 24 offent
lige Brønde, og Tallet paa pri
vate Brønde angives i 1682
til 725 (Bruun II, S. 22).
Emdrup Sø.
Arne Sundbo: Københavns
ældste Yandforsyningsanlæg,
H ist. Medd. 2, III, S. 249 ff.
og Lyngby Sø, og i 1611 genoptog den kendte Fysiker Mogens Bertelsen
Dallin Arbejdet med dette Projekt og udkastede en storslaaet Plan om at
lede Furesøens Vand gennem Bagsværd, Lyngby, Ibstrup, Gentofte og Em
drup Søer til København gennem en lukket Kende, der skulde udmunde
i Havnen ved en Mølle, og samtidig skulde baade Skt. Jørgens-, Peblinge-
og Sortedamssø ved Udgravning sættes i Forbindelse med Sundet som et
mægtigt Havnebassin. Skønt Dallin flere Gange foretog Opmaalinger i Til
slutning til dette Projekt og bl. a. paapegede Muligheden af, at der kunde
lægges en Bække Vandmøller ved den store Strøm ind til Byen, blev intet
af de storstilede Planer virkeliggjort.
Chr. IV.s Omhu gjaldt først og fremmest Fæstningen. A f Hensyn til den
var Skt. Jørgens Sø beordret opstemmet, og i Aarene fø r og efter 1620 ud
førtes en Bække større Arbejder i den lidt fjernere Omegn fo r at øge Vand
tilledningen til Byen, idet tillige Vandstanden i baade Søer og Fæstnings
grave 1623 ved Udbygning af Dæmningerne forhøjedes med indtil 2 Alen
(Damhussøen).
Som allerede nævnt havde saavel Damhussø som Peblingesø fra Begyn
delsen af det 17. Aarhundrede faaet en ny Opgave, idet de begge var ind-
gaaet som Led i Københavns nyindrettede Forsyning med »Pumpevand«.
De gravede, offentlige og private Brønde liavde ikke mere kunnet skaffe det
tilstrækkelige Husholdningsvand, og der var lagt Trærender fra Peblinge
søen ind til Byen. Allerede fø r var dog Emdrup Sø taget i Brug med et lig
nende Formaal fo r Øje.
Ved Inddragning af Emdrup Sø og dennes Opland i Byens Vandforsyning
fik denne en ikke uvæsentlig Forøgelse.
Søen blev allerede i Middelalderen opstemmet som Mølledam fo r en
Mølle, nævnt 1370. Et gravet A fløb langs den vestlige Side af Lyngbyvej
førte Overløbsvandet til Lersøen. Dette Overløb kan hidrøre fra det oprin
VANDFORSYNING
249