256 / 318
delige Mølleanlæg; men det kan ogsaa være et Led i de efter 1525 ud
førte Arbejder, da Lersøen ved en Dæmning, ligeledes paa Vestsiden af
nuværende Lyngbyvej, blev afskaaret fra sit A fløb m od Sundet, Rosbækken,
og Opstemningen tvang Vandet m od Vest gennem den senere saakaldte
Lygteaa.
Emdrup Søs høje Beliggenhed frem bød særlige Muligheder. Form odent
lig var den allerede i det 16. Aarhundrede opstemmet til den nuværende
Kote, ca. 15 m, fo r øvrigt det højeste muligt, og nu blev der i 1570erne lagt
Trykledninger fra den ind til Byen til Forsyning af de tre offentlige Spring
brønde — paa Gammeltorv, hvor siden »det kostelige Kobberbækken og
historiske Billede« opstilledes, paa Amagertorv og paa Højbro. Udgifterne til
dette Foretagende paalignedes Borgerne, der først senere, i 1593, fik T il
ladelse til at sætte private Stikledninger til Renderne.
Emdrup Sø blev saaledes »Springvandets Spisekammer«, men indgik
iøvrigt ogsaa paa anden Maade i Vandforsyningen, idet Vandet saavel fra
Hulsø og Gentofte Sø som fra Utterslev Sø gennem den lededes til Lersøen
og derfra videre til Peblingesøen, der som fø r nævnt var »Pumpevandets
Spisekammer.«
Hvornaar Pumpevandet først blev anlagt, staar ikke helt klart. Efter
Resen skal det »gam le lille Pumpevand« være indlagt fra Vestergrav gen
nem Vestergade til »den ny Post« paa Gammel torv i Tiden umiddelbart
fø r 1609, mens »det gamle store Pumpevand« blev anlagt Aar 1632 med
Render direkte fra Peblingesøen til Byen.
Paa privat Initiativ blev der i Løbet af Christian IV.s Regering oprettet
flere Springvandskompagnier, der alle fik Vand fra Emdrup Sø.
Paaskriften paa Resens Vandkort fra ca. 1705, der er gengivet paa næste
Side, siger:
»POMPE W ANDET Har udi forrige tider kommet ved grøfter fra Tibbe-
rup Søe mens nu kommer samme ved grøfter fra Langwads Dams Søe som
er Pompe Wandets Spiise-Kammer og af Emendrup Søe forb i Jægerhuuset
og Ladegaarden i Peblinge Søe og Sorte Dam der udi ere Pompe Wandets
Hytte-Fade hvorfra ligger Render i mellem Schacken og Helmers Bolwerck
ved den Norder side af W ester Port igiennem W o ld en ind i Bven saa og
imellem Nørre Port og Sorte Dams Port ved Rosenborgs Bolwerck .«
Om Springvandet staar der:
»SPRING WANDET Har udi forrige Tider-kommet ved Grøfter fra Huul
eller Liden Søe mens nu alleene fra Gientofte og Uttersløf Søer til Emendrup
Søe, som er Spring Wandets Spiise-Kammer, hvorfra ligger Render til Øster
og Norder Porter saa og til Rosenborgs Bolwerck imellem Øster og Nor
der Porter.«
Naar Kortet viser Tibberup Sø — nuværende Smørmose — med A fløb til
Kagsaa, er dette ikke rigtigt. Grøften ved Klausdalsbro ligger i Kote 24,1,
Mosen i ca. 23,0, nuværende Vandspejl 22,0, og selv om Søen i sin T id har
ligget højere end den nuværende Mose, tyder intet paa, at der er foretaget
noget som helst fo r at føre A fløbet til Kagsaa. Selv om Mosedragenes A f-
dræning m od Vest har m ed ført ret betydelige Gennemgravninger, har et
betydeligt Opland været interesseret i denne Løsning.
Byens Vandvæsen kom efterhaanden i en sørgelig Forfatning. Uddyb
ningen af Gravene havde medført, at Brøndene udtørredes, saa det havde
været overvejet at lægge Render til dem fra Peblingesøen. Springvandet
kunde hverken fungere under Frost eller i den varmeste T id og syntes des
uden at være sundhedsfarligt, og med Søernes Opstemning var der ikke ført
VANDTILLEDNING
Ram sing III, S. 50.
Pumpevand og Springvand.
H ist. Medd. 2, III, S. 261 ff.
Christian IV .s Forsøg paa at
etablere et Springvandsanlæg
fra V a lbybjerg (Frederiksberg
Bakke) lykkedes ikke. O. anf.
St., S. 275 f.
Bruun II, S. 21.
V. L. 2, X V I 1.
M odstaaende Side:
Besens Vandkort ca. 1705.
ca. 1 : 60 000.
K orlet viser B yens Forsyning med Vand,
dels Overfladevand og dels Springvand i
Trærender. B ym useet.
Nørreports Vandkompagni 1691
1
:
10
000
.
2 5 0
VANDFORSYNING