251 / 318
VANDTILLEDNING
Vandstanden forhøjes.
H ist. Medd. 2, III, S. 359.
Se ogsaa S. 317, 324, 346.
Rosenaaen.
V illads Christensen: R osen
aaen, H ist. Medd. V III ,
S. 418 ff.
VANDMØLLER
Vestermølle.
Villads Christensen: Damhus-
søen, H ist. Medd. V III, S.
138 ff.
Sst., S. 129 ff.
Landevejsdæmningen ved
Langvaddam.
dedes der paa at forh ø je de forskellige Dæmninger med det Resultat, at
Vandstanden i Damhussøen 1623 blev forhøjet med ikke m indre end to Alen.
Ved samme Lejlighed anlagdes ogsaa en ydre Forsvarslinie, der tillige kom
til at bestemme den fremtidige Udstrækning af Skt. Jørgens Sø. Den før
nævnte Dæmning i Nærheden af nuværende Biilowsvej, der ledede Vand
løbet fra Bispeengen over i den nye gravede Rende, senere kaldt Ladegaards-
aaen, havde ikke været i Stand til helt at stemme op fo r Foraarshøjvande
og synes ogsaa at have været forsynet med et Overfald, der kunde lade H ø j
vandet løbe over i det gamle Aal eje, velsagtens den saakaldte »onde Bæk
ved Skt. Jørgens«. I denne lagdes senere, længere nede mod Søen, den syd
lige Grav af Christian IV.s Ladegaardsfæstning. Men samtidig dannedes det
Vandløb, som længe eksisterede, til sidst med det ironisk mente Navn R o
senaaen, fra Ladegaarden m od Syd til Stranden. Det var oprindelig Fæst
ningsgrav i Christian IV.s ydre Forsvarslinie og bestemte længe Konturerne
af Skt. Jørgens Sø, ligesom Retningen af det i vore Dage stadig kan spores
i V odroffsvejs bugtede Gadeføring. Med Københavns Vandforsyning havde
det, som man vil forstaa, intet at gøre.
Befæstningens Udbedring, Voldgravenes Forsyning med den tilstrækkelige
Vandmængde, var den primære og udtalte Aarsag til Øgningerne af det kun
stige Søomraade, baade i 1525 og under Christian IV. Men det betød ikke,
at Vandtilledningen ikke fortsat havde Betydning for Byens Mølledrift. Gan
ske vist var det indviklede System med den tvedelte Møllegrav forsvundet
temmelig tidligt, maaske efter Lybækkernes Ødelæggelse af Byen 1368. Men
Vestermølle bestod stadig, og dertil kom senere en eller snarere to Møller
i Nærheden af Kallebostrand. Vandmølletaarnet (senere af dækket i Vartovs
Gaard) er maaske et Bevis paa Tilstedeværelsen af den ene, og givetvis laa
der længe en Vandmølle ved den senere Vandkunsten. Det sidste Forhold
præger den Dag i Dag Byplanen, idet Pladsen Vandkunsten er opstaaet,
hvor i sin T id Mølledammen laa, ligesom Løngangsstræde har taget Mølle
gravens Plads. Vandet kom ad den sædvanlige Rende fra Peblingesøen,
standsedes inden Vesterport og Vestermølle af en Kam eller B jørn over
Voldgraven, løb gennem Christoffer Valkendorfs murede Hvælving under
Volden og derpaa langs denne mod Stranden, indtil det i Nærheden af denne
bøjede af i Retning mod Vandmøllen eller Vandmøllerne.
Christian IV lod ca. 1607 og 1635 Poleremøllen ved Vesterport ombygge.
Men 1646 blev Møllen udlagt til den kendte Rentemester Henrik Muller i
Betaling fo r dennes Fordring paa Kronen, og det, at Møllen saaledes kom
i privat Besiddelse, gav næsten omgaaende Anledning til Stridigheder. Man
hævdede, den brugte mere Vand end før, saa der nu blev fo r lidt til Byens
almindelige Vandforsyning, og til sidst forbød Magistraten rent ud den nye
E jer at male med Møllen. Det kunde han, der havde bekostet en Del paa
Istandsættelsen, naturligvis ikke være tjent med, og fo r øvrigt hævdede han,
at det i det hele taget vilde have uheldige Konsekvenser, hvis Møllen sta
dig skulde staa stille. Ogsaa de to nederste Vandmøller, saavel som det kgl.
Vaskerhus vilde da blive »ruinerede« og E jendommene neden fo r Vester
port komme til at mangle Vand. Men han vidste nok, hvad der skulde gøres
fo r at afhjælpe den paastaaede Vandmangel, og efter hans indsendte For
slag skulde først og fremmest Vandstanden i Damhussøen reguleres.
Herude var der imidlertid sket større Forandringer, idet det lange Vad
i Aarene op m od 1621 var blevet afløst af en regulær Landevejsdæmning,
»den søndre Dæmning«, som ikke havde været »a f Begyndelsen, der Søen
til Akademiet (Universitetet) blev udlagt«, men først efter Christian IV.s
Befaling var blevet »opsat, gjort og fu ld færdiget til en nærmere og bedre
Landevej mellem København og Roskilde, hvilken Landevej ellers gik til
forn gennem Hvidovre og var fo r den Rejsemand, i Synderlighed, naar vaadt
VANDMØLLER
2 4 5