250 / 318
Gyldenløvesgade, uden at det efter de foreliggende Oplysninger staar helt
klart, hvor højt Vandet dengang blev opstemmet.
Søens Form paa Kortblade fra 1650-70, der udviser samme lille Bugt Nord
fo r nuværende Fredensgade som 5 m Kurven paa dette Sted, tyder paa, at
Opstemningen end ikke paa dette sene Tidspunkt er naaet væsentligt op
over denne Kote, og Vandstanden synes saaledes ikke væsentligt forh øje t
som Led i Christian IV.s Befæstningsarbejder.
Disse har i første Række givet Anledning til Reguleringen af Skt. Jørgens
Sø. Det Omraade, den siden indtog, var omkring Aar 1600 nærmest en stor
Engstrækning, gennemstrømmet af en lille Bæk, der kan have taget Overløbs
vand fra de fø r omtalte kunstige Opstemninger, og med en m indre Sø eller
Dam ved GI. Kongevej eller fo r at bruge Tidens egne Ord: »den Plads uden
fo r Vesterport, som tilforn liavde været opstøvet til en Sø«, men »nu stod
ganske tør, en Part deraf saaedes med Korn, en Del var udlagt til Engbund.«
Det staar ikke fast, livornaar Dæmningen ved GI. Kongevej er lagt; men 1587
dømtes Forstanderen ved Skt. Jørgens Hospital uberettiget til at lukke Slusen
i den, ligesom baade Engen og Søen blev erklæret fo r Byens E jendom , og
1619 hed det, at Skt. Jørgens Sø med andre Søer altid liertildags er brugt af
Borgmestre og Raad som et frit Fiskevand. Men 1606 befalede Christian IV,
som selv »personlig naadigst havde set og forfaret, hvordan . .. den var ud
stukket og udgravet . . . hvilket kunde komme Byen i sin Tid, om noget ufor-
modendes . . . fjendtligvis kunde paakomme, til en mærkelig Skade og A f
bræk . . .«, at denne »udstukne og fortørrede Plads . . . igen skulde blive stø
vet og med Vand op fy ldt.« Magistraten ansøgte om Henstand med Op førel
sen af en ny Dæmning, ford i det syntes fornødent, »at Sluser og Dæmnin
ger, Veje og Broer, der neden fore, anderledes end som de nu findes, vilde
forfærdiges, saa at de om Foraar og Efterhøst kunde være stærke nok, naar
det var stort Vandløb.« Og der fattedes dem fo r øvrigt ikke alene Materia
ler, ogsaa Penge. Trods forskellige Arbejder i de følgende Aar, laa Kalve
haven mellem Skt. Jørgens Sø og Peblingesøen endnu tør i Aaret 1620. Aaret
fø r havde Christian IV ved Mageskifte med Magistraten erhvervet Byens Ret
til Fiskeriet i alle Søerne tillige med Lersøen, dog at de skulde være og fo r
blive Byens Grave. Hensigten var først og fremmest at inddrage hele Sø-
omraadet i Københavns yderste Befæstningslinie, og i de følgende Aar arbej
København 1587
set fra Valby Bakke. Til venstre i F or
grunden ses Sankt Jørgens H ospital og
bag dette Engene om kring den delvis ud
tørrede Sankt Jørgens Sø. Til højre ses
Søens Afløb til Kalvebod Strand.
Efter B raunius: Theatrum orbium.
Christian IV .s
Befæstn ingsarbejder.
K . D. I, Nr. 395, S. 567,
S. 392, S. 565 f.
Sankt Jørgens Sø opstemmes.
K . D . I, Nr. 392, S. 565 f.
Christian I V køber Søerne af
Byen.
Bruun II, S. 326, S. 567.
244
SØERNE OG BEFÆSTNINGEN