260 / 318
Det omfattende System, hvorved Staden efterhaanden forsynedes med
Overfladevand fra et betydeligt Opland, havde visse svage Sider. Søer og
Vandløb var tilbøjelige til at gro til og krævede stadige Oprensninger, og
Vandet var udsat fo r Forurening af forskellig Art.
En Skrivelse fra det kgl. Sundhedskollegium af 12. September 1843 blev
af Vandkomm issionen besvaret derhen, at man ikke mente, at Drikkevan
dets daarlige Tilstand var Skyld i den tiltagende Sygelighed. Det virker
dog ikke særlig beroligende, naar det i Skrivelsen bl. a. hedder:
»Det kongelige Sundhedscollegium bar i en Skrivelse til Stadens Magi
strat af 12. September f. A. forlangt Oplysninger om, hvilke Forholds
regler man har grebet, fo r at forebygge den ubehagelige Omstændighed,
at raadne Fiske ere bleven oppumpede . . . «
»Hvad de befundne Mangler ved Vandet angaaer maa det bemærkes,
at de Tilfælde, hvori en væmmelig Smag og Lugt af raadne Fisk har
viist sig, have været aldeles locale. Naar en Fisk trænger ind i Renderne,
vil den vistnok sjeldent blive i Hovedrenden og ikke let døe d e r , .. .«
»Det er i Biarmene, at Fiskene let omkomme. De raadne da i Bi
armens eller endog Pompens indspærrede Rum, hvor de kunne meddele
Vandet en afskyelig Lugt og Smag . . . «
»Iøvrigt vil Enhver indsee, at disse Vandets væmmelige Egenskaber
tjene som Advarsel m od Brugen deraf.«
Værre end de fra de aabne Vandløb og Reservoirer stammende organ i
ske Stoffer og Urenheder var dog sikkert den Forurening, Drikkevandet
— saavel Ledningsvandet som Brøndvandet — har været udsat fo r inden fo r
selve Stadens Omraade.
For at forstaa det fuldstændige Sammenbrud i hygiejnisk Henseende,
der i Midten af det 19. Aarhundrede ramte det igennem Tiderne opbyggede
System fo r Stadens Vandforsyning og Vandafledning, er det derfor ikke til
strækkeligt at hefte sig ved disse Systemers overordentlige Primitivitet.
Forholdene maa bedømmes paa Baggrund af den næsten ufattelige Uren
lighed og Mangel paa de simpleste hygiejniske Foranstaltninger i Forb in
delse med daarlige Boligforhold, der i stigende Grad prægede Staden,
hvor Bebyggelsen efterhaanden pressedes tættere og tættere sammen inden
fo r den Skranke, Voldene frembød.
Dele af Byen laa paa lavt, op fy ld t Terræn, og Opfyldningen var ofte af
den elendigste Art: Dag- eller Natrenovation, Hestegødning og andre
Uhumskheder. Andre Dele af Staden var bygget paa tidligere Slægtleds
Affaldslag.
Fra de ældste T ider har Retiraderne, »Priveterne«, været bygget over
Gruber i Jorden ; naar Gruben var fyldt, flyttedes Privetet hen over en
ny Grube, saa Jordbunden efterhaanden i stor Udstrækning forurenedes
og inficeredes. Selv efter at en Slags Renovationssystem var indført, sam
ledes Latrin og andet A ffa ld i Gruber, der kun skulde tømmes enkelte
Gange aarlig og medførte stadig Stank i E jendommen og Forurening af
Undergrunden.
Medvirkende til Forurening af saavel Gader som E jendomme var det
store Hestehold og Kreaturhold. I 1840 fandtes i København ca. 1500 Køer.
De aabne A fløb og Render, der førte Spildevand og Skarn gennem Huse,
Gaarde og Gader, der tit oversvømmedes af Urenlighederne, frem bød fo r
mentlig det mest iøjnefa ldende Billede paa den Urenliglied og svigtende
Hygiejne, der prægede Staden.
Disse Forhold i Forbindelse med de talrige Begravelsespladser i den
indre By maatte føre til en omfattende Forurening af Undergrunden og
hermed af Grundvandet og Ledningsvandet, der gennem utætte Render eller
Trærør førtes gennem de urene Jordlag.
VANDTILLEDNING
HYGIEJNISK SAMMENBRUD
B .R .F . 1844-45, S. 8.
De ældre Systemers Sam
menbrud.
C. Am b t m. fl.:
N ogle Undersøgelser a f G rund
lu ften m. v ., 1889.
K øbenhavn l840-1940, S. 100 ff.
254
HYGIEJNISK SAMMENBRUD