267 / 318
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
København ca. 1580.
Efter M ollerup:
»Danmarks gamle H o
vedstad«.
Middelalderbyen var et slultel H ele, ved
Volde, M u re eller Planker skarpt af
grænset fra det omliggende Land.
STADSRETTER OG FORORD
NINGER
O. Nielsen I, jfr. K . D . I,
S. 292 f.
Den m iddelalderlige Købstad »Havn« overtog den gamle Bebyggelses pri
mitive og selvgroede Gadeplan, og den nye Bebyggelse, som efterhaanden
voksede op, tog Form efter dennes skæve og krumme Linier. I lange Tider
tænkte ingen paa at regulere dette Forhold, skønt den ændrede Karakter af
Bysamfundet tidligt medførte visse Indskrænkninger af Indbyggernes Raa-
dighed over deres Grunde.
Allerede Københavns ældste Stadsret eller rettere de Vedtægter, som Byens
Herre, Æ rkebiskoppen Jacob Erlandsen, og Borgerne enedes om i 1254, inde
holder en enkelt Bestemmelse af byplanmæssig Karakter, idet det i § 15
h edd er:
»Borgerne har ogsaa lovet, at ingen der har Grundejendom i Staden
skal af Hensyn til denne have Stemme eller Magt til paa nogen Maade
at hindre Stadens fælles Gavn, nemlig at Grave og Veje lægges, hvor
det skønnes gavnligt, naar der kun bydes ham passende Erstatning.
Kort sagt om Stadens Borgerskab til Stadens Gavn skulde kræve af
nogen Borger Huse, Tømmer, Sten, Jern eller Kalksten eller lignende,
da skal ingen vove at vægre sig, under Straf af at fortabe det krævede
og dobbelt saa meget.«
Disse Bestemmelser gaar i omtrent samme Skikkelse igen i baade Stads
retten af 1294 og efter Kongemagtens endelige Overtagelse af Staden i Chri
stoffer af Bajerns Stadsret af 1443. Dennes 7. Artikel lyder saaledes:
»Hvis der til Kongens og Stadens Bedste maa føres Vej gennem en
Borgers Gaard eller Jorder, da skal Borgeren tillade dette mod Betaling
(rimelig). Gør han ikke dette, da bestemmer Kongen, om han skal have
nogen Betaling fo r Gennemførslen af Vejen.«
Derimod lader det sig næppe konstatere, i hvor vid Udstrækning saadanne
Ekspropriationsbestemmelser i ældre Tid er bragt i Anvendelse — Byens
primitive og i Længden uhensigtsmæssige Gadeplan tyder i hvert Fald ikke
paa, at det er sket i større Omfang. Ved den eneste betydelige Regulering,
som man form oder har fundet Sted i Løbet af Middelalderen, Møllegravens
Tilkastning efter Byens Ødelæggelse 1368, var der snarere l a l e om at over
drage end at fratage Borgerne Arealer. I 1513 blev en Gaard ved Østergade
ganske vist dømt til at nedbrydes og udlægges til Gade; men den var ogsaa
»bygget paa et Adel Byssens Stræde, som menige Mands Vej har været ud
af Arilds Tid«. Og det hjalp ikke Ejeren, at selve Magistraten nogle Aar i
Forvejen havde solgt Grunden.
STADSRETTER OG FORORDNINGER
261