S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

Tiden i større Udstrækning kom til at ligge Hus ved Hus langs Gaderne,

modsat forhen, da Bebyggelsen var m indre sluttet, og Plankeværker og

Havegærder i temmelig høj Grad havde præget Gadernes Facadelin iei, ikke

mindst i de mere afsides Stræder og Gyder. Først ved Anlægget af Ny-Kø

benhavn var Lovgivningsmagten gaaet ind fo r en sammenhængende Facade

bebyggelse. Paa den anden Side kunde knastørre Stakitter og Risgæ idei

ogsaa være brandfarlige, ja ligefrem lede Ilden fra Hus til Hus, og i 1683

blev der stillet Krav om Hegnsmure til Gaden i Stedet fo r Plankeværker,

et Paabud, der som saa mange andre kun til Dels blev efterlevet.

Forordn ingen af 27. Februar 1683 fremtræder som et tørste T illøb til en

særlig Bygningslovgivning, hvilende paa de gennem Tiderne indhøstede Er

faringer. Dens Formaal var, som det hedder, »en skikkelig Indrettelse og

særlig Proportion i Gaderne samt Husenes Danlighed«. Foruden det netop

omtalte Krav om Hegnsmure (§ 4 ), indeholdt den ogsaa Paabud om at af

skaffe Fortovsbebyggelsen, der ikke blot hæmmede Færdselen, men ogsaa

frem bød Brandfare (§ 6). A f samme Grunde paabødes det at tage Syn paa

de smaa Stræder og Gange, hvor Vogntrafik ikke kunde finde Sted, og frem

sætte Forslag om enten at nedlægge eller udvide dem, eller fo r saa vidt det

ikke lod sig gøre, da at afmærke, hvor langt Husene skulde flyttes ind, efter

haanden som de skulde ombygges. Allerede faa Aar efter gav en større Ilde

brand omkring Badstuestræde og Vimmelskaftet Anledning til at prøve

denne Bestemmelse i Praksis, og siden blev der efter de to omtalte Kæmpe-

brande Lejlighed til at udvide et større Antal af Byens snævreste Gader,

ligesom man iøvrigt gennem hele det 18. Aarhundrede stadig var paa

Færde, hver Gang et gammelt Hus skulde erstattes med en Nybygning.

Fra Midten af det 17. Aarhundrede tilkom det Stadskonduktøren at

sørge for, at Gadelinierne blev overholdt. I Oluf Steenwinkels Instruks af

1651 blev der endvidere givet Regler for, hvordan Tagrenderne skulde ind

rettes med Nedløbsrør: »Hvo som vil af Mangel paa fersk Vand have

Regnbakker oven omkring Husene eller Render imellem Husene, skal føre

deres Udløb med et velforvaret vidt Udløb og Rør langs ned af Muren,

paa det at Vandet, som af stor Regn hobevis falder af vidt udstaaende

Render over Gaden, ikke skal overslaa dem, som gaa eller age paa Gaden«.

Stadsbygmesteren skulde paa sin Side have flittigt Tilsyn med, »at ej noget

bliver bygget, som enten Staden eller Naboerne kan være til Skade eller

Fare . .. saaledes at alle Bygninger ordentligt og sirligt, især ud til Gaden,

saavelsom ogsaa indentil bliver indrettet efter de af Stadskonduktøren fo re

viste Linjer, saa at baade Gaderne faar deres rette Skik og Bredde, og

Grundtaxten bliver ubeskaaret«. Det var derfor ogsaa paalagt baade T øm

rer- og Murermestre at gøre Anmeldelse om alle Byggearbejder paa Huse

ud til Gaden eller umiddelbart op ad fremmed Grund. Hermed gennem

førtes omsider en Regel, som allerede den fremsynede Christian II i sin

T id havde forordnet.

Men Forordningen af 4683 tilsigtede først og fremmest en Realisering af

det hidtil uopnaaelige Ideal, en gennemført — mindst to Etager høj —

Facadebebyggelse af Grundmur. Dog blev det foreløb ig kun paabudt paa

Torvene og fo r visse Hovedgader, nemlig »Strøget«, paa begge Sider af

Kanalerne, samt i Købmagergade, Nørregade og det forsvundne H ø jb ro

stræde, dengang Hovedadgangen til Slottet. I St. Færgestræde, Frederiks-

borggade og Raadhusstræde maatte man nok bygge af Bindingsværk, men

med grundmurede Gavle, og saaledes at den nederste Del af alle Husenes

fire Sider »indtil Overgangsfoden« skulde være af Grundmur. Og endelig

blev det forbudt at udstyre nye Huse med Karnapper eller »Udvinduer«

eller at bygge gammeldags udkragede Etager, ford i saadant »vanhældede

Husenes Sirlighed og var Naboerne ofte til Præjudits«. Ellers beskæftigede

BYPLANMÆSSIGE

BEFØJELSER

Forordning af 1683.

Bruun II, S. 140.

Angaaende F orordn inger, der

har T ilknytn ing til de store

Brande, henvises ogsaa til A f

snit: Ildebrande.

K . D. III, S. 370 f.

2 6 4

STADSRETTER OG FORORDNINGER