271 / 318
Frederik IV.s P lakater og
Anordninger 1729, Nr. 1.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Regularité og Egalité.
Bruun III, S. 2.
DET FØRSTE MAGISTRATS
REGULATIV 1795
Yderligere Foranstaltninger
mod Brandfare.
den Tids Bygningslovgivning sig ikke med Bygningernes arkitektoniske Ka
rakter.
Ogsaa de Byggeforskrifter, der udstedtes efter Storbranden 1728, tog blot
praktiske Hensyn og var som sædvanlig navnlig rettet m od Brandfaren.
Man opfriskede det gamle Forbud m od Bræddegavle, ligesom Udbygnin
gernes Bagsider heller ikke maatte være af Træ, og Fortovsbebyggelse i
Hovedsagen blev forbudt. Der maatte fremtidig ikke indrettes Tagrender
(a f Træ?) paa Husene; »Gesimserne paa alle Bygninger skulle gøres af de
dertil brændte Sten, hvorover Taget frit kunde have sit Vandfald«. Endelig
forbødes de »paa Træ-Stole anlagte Skorstene«. Men Bestemmelsen om, at
samtlige Nybygninger, baade For- og Baghuse, skulde opføres af Brand
mur, maatte, fo r overhovedet at faa Gang i Byggeriet, tages tilbage, og de
nyopførte Kvarterer blev som de gamle i overvejende Grad præget af Bin
dingsværket.
Først da Genopførelsen i det væsentlige var tilendebragt, blev Tilladelsen
til efter Behag at bygge i Bindingsværk eller Grundmur ophævet i 1737,
og da det nye Kvarter Frederiksstaden en halv Snes Aar senere skulde
anlægges, var der da heller ikke fo r dets Vedkommende Tale om at fravige
Kravet om Grundmur. Og selv om det kun var de fire Palæer, der skulde
opføres i nøje Overensstemmelse med approberede Tegninger, forlangte
man fo r den øvrige private Bebyggelse, at der overalt skulde iagt
tages »Regularité og Egalité«, nemlig at Etager og Vinduer paa de forskel
lige Huse skulde flugte med hinanden. I Stadsbygmesterens Instruks af 1737
var det da ogsaa allerede paalagt ham, at han » fo r den efterfølgende Tid
skal se derhen at Vinduerne i enhver Etage kommer i en lige Lin je med
den samme Etage af Naboens«. Og Generalbygmesteren understregede siden,
at »Vinduernes Egalité ikke er en liden Zirat for Byen og derfor maa anses
fo r noget betydeligt«. Man overholdt virkelig dette Princip med Strenghed
og enkelte maatte rive allerede op førte Etager ned, ford i de ikke havde
efterkommet Paabudet. Men forøvrigt maatte Gennemførelsen af denne
Facadecensur i de gamle Bydele m ed føre Vanskeligheder, naar t. Eks. et nyt
Hus skulde bygges mellem to ældre, hvis Vindueslinier var af ulige Højde.
Og egentlig kunde de ens Facader — med Tidens typiske Gavlkviste — ofte
vække helt forkerte Forestillinger. Husets Indre stod sommetider daarligt
til Facadens Regularitet. Bag den tilsyneladende moderne Opstalt kunde
skjule sig en højst gammeldags Grundplan med mærkelige Krinkelkroge og
skæve Stuer, takket være de fra gammel T id mere eller mindre uregelmæs
sigt form ede Grunde.
Omsider gav Branden 1795 Anledning til det første af Magistraten udstedte
Bvggereglement, nemlig den paa den kgl. Resolution af26. Juni 1/95 hvi
lende Raadstueplakat af 4. Juli 1795, der selv røber sit
Udspring fraden
ved Brandkatastrofen 5.-7. Juni 1795 opstaaede Situation, idet den indledes
med følgende Bemærkninger:
»Saavel ved Gaardes og Huses Opførelse paa de afbrændte Pladser,
som ved andre Bygninger, hvilke ellers i København fo r Eftertiden
blive opførte, skal, til Sikkerhed for Staden, Stedernes E jere og deres
Beboere iagttages følgende Regler: . . .«
Det fastsattes nu (§ 6), at alle Mure til Gade, Gaard og Nabo skulde være
af Grundmur, idet Murtykkelserne nærmere fastsattes i § 7. Bestemmelse
om Brandkam
1/o
Alen over Taget fandtes i § 13, om Indskud i § 14. En
Række Detailbestemmelser vendte sig mod bestaaende, brandfarlig Bygge
skik og krævede Trægesimser rørt og gipset, Skorstensankre og Udliggere
udført af Jern, fo rb ød at slaa Trænagler i Skorstene m. v. A f Hensyn til
Menneskers Sikkerhed var to Trapper ved Huse med 5 Fag eller derover
ønskeligt, men kunde fraviges efter Stadsbygmesterens Indstilling.
DET FØRSTE MAGISTRATSREGULATIV
2 6 5