276 / 318
Plakat af 1795 satte som foran nævnt Bygningshøjden ved 18 Alens Gader
til 18 Alen. Dette Forhold 1/1 blev i Bygningsloven af 1856 (§ 28) erstattet
af Forholdet 5/4, en Bestemmelse, der blev opretholdt i Bygningsloven af
1889 (§ 15) og bar bidraget til at give adskillige Kvarterer paa Broerne, som
f. Eks. Saxogade-Kvarteret, det kendte, trøstesløse Præg.
Den nævnte Højde kunde i Henhold til § 32 — i Modsætning til Regle
ment af 1795 — yderligere forøges, naar man gav Taget en mindre Rejs
ning end 45°, nemlig med Halvdelen af den Størrelse, Taget derved kom
til at ligge lavere, en Bestemmelse, der trods den uheldige Indvirkning paa
Byggeriet blev optaget nforandret i Bygningsloven af 1889, § 20.
Den absolutte Højdebegrænsning fastsattes i 1856 til 25 Alen. Den Trafik
at presse flere Etager ind i samme H øjdeprofil var der dog sat en Stopper
for ved den i § 78 indførte nye Bestemmelse om, at ingen Beboelsesetage
maatte være af under 4 Alens Højde — et af de værdifuldeste hygiejniske
Fremskridt i Loven af 1856. De mere komplicerede Højdebestemmelser i
Bygningsloven af 1889, § 15 og § 17, vil senere blive omtalt.
Var Lysforholdene triste til Gadesiderne, skulde det blive helt galt til
Gaardsiderne. Den til Gadebredden svarende Bygningshøjde kunde over
føres til Bag- og Mellembygninger, og til at regulere disse Bygningers ind-
Haver.
i : 10ooo.
Indre B y. Efter Geddes K ort 1757.
H aver og Kirkegaarde er vist med
Krydsskravering og Gader med P u nk
tering. M a n bemærker navnlig de store
H aver i Bredgade-Kvarteret.
270
DEN ÆLDRE BYGNINGSLOVGIVNING