282 / 318
Enkelte byplanmæssige Forbedringer fandt Plads i den nye Lov. Saa
ledes optoges i § 18 den betydningsfulde Bestemmelse fra Vejloven af 14.
December 1857, at Magistraten ved at bedømme, om en Vej er udlagt i hen
sigtsmæssig Retning, ikke blot havde at tage Hensyn til Vejens Beliggenhed
paa selve det paagældende Grundstykke, men ogsaa til det bele System
af Gader og Veje, der efter Forholdene paa det Sted vilde være det hen
sigtsmæssigste.
En Nydannelse i Loven af 1871 er Bestemmelsen i § 19 om Fastlæggelse
Byggelinier. Det hedder herom i Bemærkningerne:
»I Overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens Forslag er der i
denne Paragraf optaget en Bestemmelse om, at det skal kunne fo r
langes, at Bygninger, som agtes anlagte ved en ikke eller kun tildels
bebygget Gade eller Vei, opføres i tilstrækkelig Afstand fra Veiens Midt
linie. Da den Byrde, som ved en slig Bestemmelse paalægges de Byg
gende, ikke er fo r noget at regne ved Siden af de Byrder, som even
tuelle Ekspropriationer paa føre Byen, turde det findes naturligt og hen
sigtsmæssigt, at der, naar en Veis Bebyggelse bliver paabegyndt, fordres
Hensyn taget til Muligheden eller Sandsynligheden af, at den kan blive
til Gade«.
At man ved Bygningslovrevisionen i 18/1 i alt Fald paa et væsentligt
Punkt ikke liavde været tilstrækkelig dybtgaaende, maatte man kort efter
erkende. Det hedder herom i Motiverne til et i 1875 fremsat Ændringsfor
slag til Bygningsloven af 1871:
»I en i »Hygiejniske Meddelelser« i afvigte Sommer indeholdt A f
handling betitlet »Bygningsloven fo r Kjøbenhavn af 21. November 1871«,
hai Pi o f essoi, Dr. med. Hornemann undergivet forskellige af den nævnte
Lovs Bestemmelser en Undersøgelse og Bedømmelse, der gaar ud paa,
at de fra et sanitært Synspunkt maa betegnes som Tilbageskridt i Sam
menligning med den ældre Bygningslov. Da Ministeriet ikke blot maatte
tillægge denne Udtalelse en betydelig Vægt, men derhos allerede efter
de under Bygningslovens Anvendelse gjorte Erfaringer var kommet til
Erkjendelse af, at i alt Fald en af de Bestemmelser, mod hvilke der
særlig var rejst Indsigelse, nemlig § 54 om Forholdet mellem det be
byggede og ubebyggede Areal til en Ejendom , ikke var istand til at
h ind ie Byggemaader, der ved Grundens Inddeling og Bygningernes
Anbiingelse i Foi hold til hinanden maatte antages paa en betænkelig
Maade at tilsidesætte Sundhedshensynet«,
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Bygningslovændring af
1875.
Nørre Søgade 27.
F oroven: Situationsplan. 1 : 4 000.
E t af de Tilfælde, der havde »vakt al
mindelig Opmærksom hed
«
(de kryds-
skraverede B ygn in ger). Se ogsaa Fig.
M argin næste Side.
Bilag til Oberst Petersens Artikel, frem
lagt i Borgerrepræsentationen den 7.
September 1874. (B .R .F . 1874-75, S.
489, S. 616 m. m .).
276
DEN ÆLDRE BYGNINGSLOVGIVNING