S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

286 / 318

drejet sig 0111 Detailler, og man afveg i forbavsende ringe Grad fra Loven
af 1871. A f Forslaget maa nævnes:
En T ilføjelse til § 6, hvorefter der hjemledes Magistraten Ret til at paase,
at Vandafløbets Regulering var tilfredsstillende ikke blot fo r vedkommende
Ejendom selv, men ogsaa fo r de omliggende Arealer.
Bestemmelserne i § 58 0111, at »Vaskene skulle have Vandlaase«, og at
»to Aar efter at denne Lov er traadt i Kraft skulle alle Vaske være fo r ­
synede med Vandlaase«. Det fremhævedes i Bemærkningerne, at begge disse
Forslag skyldtes Borgerrepræsentationen. Bygningskommissionen havde ud­
talt sig im od det andet af Forslagene, ford i Loven ellers kun i ganske
enkelte paatrængende Tilfæ lde gaves tilbagevirkende Kraft, og hertil havde
Magistraten sluttet sig. Bestemmelsen var dog optaget, efter at det kongelige
Sundhedskollegium havde anbefalet Borgerrepræsentationens Forslag. Det
skal bemærkes, at den omtalte Bestemmelse forsvandt allerede ved L ov ­
forslagets 1. Behandling i Landstinget.
E11 Nydannelse i Lovforslaget — men i byplanmæssig Henseende et
skæbnesvangert Skridt baglæns — var ogsaa T ilføjelsen til § 14:
»dog at det, naar Kommunalbestyrelsen gør Fordring paa nogen Del
af en E jendom , altid staar E jeren frit fo r at begære den hele E jendom
overtaget af Kommunen«.
Særlig Omtale fortjener ogsaa Bestemmelsen i § 41 0111, at Beboelses­
kældre kun maatte indrettes I Forhuse og tilstødende Sidehuse, fo r saa vidt
de i disse benyttede Ruin dannede een Lejlighed med Kælderværelserne i
Forhuset. Det hedder herom M, a. i Bemærkningerne:
»Medens Loven af 17. Maj 1856 § 68 aldeles havde forbudt efter Ud­
gangen af 1865 at indrette Beboelseslejligheder i Kjældere, havde Loven
af 1871 § 57 tildels igen indrømmet saadan Indretning.«
Dette Punkt hørte til dem, m od hvilke der straks efter Lovens Emanation
rejstes Indsigelse fra et sanitært Synspunkt. I Borgerrepræsentationen var
det efter længere Forhandling med 19 Stemmer m od 12 blevet vedtaget at
forandre Revisionskommissionens Forslag derhen: »I Kjælderrum maa for
Fremtiden intet Beboelsesrum indrettes.« Bygningskommissionen var im id­
lertid gaaet imod denne Formulering — idet dog Stadslægen fremdeles fast­
holdt, at man ganske burde udelukke Kældere fra Beboelse — og da Magi­
straten havde sluttet sig til Bygningskommissionens Flertal, havde Mini­
steriet afæsket det kongelige Sundhedskollegium en Udtalelse, der gik ud
paa, at medens dybe, mørke og fugtige Kjældere havde virket skadeligt paa
Beboernes Sundhed, havde man ingen Erfaring fo r den Indflydelse, som
Beboelseskældere efter Bygningsloven af 1871 havde udøvet, hvorefter F or­
slaget var formuleret som ovenfor.
Forslaget fik som nævnt en tung Gang gennem Rigsdagen. Det af Lands­
tinget med nogle mindre Ændringer vedtagne F'orslag opnaaede kun een
Behandling i Folketinget og bortfaldt dermed, ligesom det i følgende Sam­
linger atter fremsattes i væsentlig Overensstemmelse med det af Lands­
tinget vedtagne fo r atter at bortfalde.
Ved Fremsættelsen i Folketinget i 1887 henvistes i Bemærkningerne til, at
Folketingsudvalgets Flertal i den ved Sagens Behandling under forrige Sam-
ling afgivne Betænkning havde indstillet, at Bygningsinspektørinstitutionen
bortfaldt og erstattedes af et Bygningskontor fo r hele Staden.
Den 3. Oktober 1888 forelaa Forslaget atter i Folketinget, fremsat af
Justitsminister Nellemann. Som Th. Christensen udtalte under Debatten,
»har vi det til Forhandling fo r sjette Gang«.
Efter at Folketingsudvalget havde afgivet sin Betænkning den 15. Februar
1889, naaede Forslaget frem til 2. Behandling den 23. Februar 1889. De
talrige Ændringsforslag vedrørte her — som i øvrigt ellers ved Lovens Be-
Nydannelser i Forslaget af
1880.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
2 8 0 BYGNINGSLOVEN AE 1889